"SKIMO" er blevet en ny olympisk sport. Ken Fujikawas drøm ud over speedtouring

Uanset om det er skiløb eller klatring, fortsætter bjergatleten Fujikawa Ken, 51, med at føre an.
Hans selvbiografi, "SPEED TOURING: The Life and Records of Mountain Athlete Fujikawa Ken", der blev udgivet sidste vinter, blev et varmt emne i bjergbestignings- og skisportsverdenen.
"SKIMO" vil blive præsenteret som en ny begivenhed ved OL i Milano-Cortina, der afholdes i februar 2026. Med øget eksponering uden for specialiserede medier tiltrækker den opmærksomhed.
Vi talte med denne sande bjergbestiger, der førte an i den japanske bjergbestigningsscene som atlet og lagde grunden til sporten i dens tidlige dage, om hans syn på fremtiden.

Øverst er "Speed ​​Touring"

Fujikawa Ken, der er bosat i Sapporo, Hokkaido, har mange forskellige roller. Det er ekstremt vanskeligt at liste alle hans titler med det begrænsede antal tegn. For eksempel..

・En bjergskiløber med syv sejre i træk i SKIMO (Ski Mountaineering) Japan Championships.
・En speedhiker, der har rekorden for den hurtigste tid til at bestige alle 100 af Japans mest berømte bjerge på bare 33 dage.
・En bjergguide, der guider både japanere og udlændinge gennem de fire sæsoner.
・En ski- og telemarkinstruktør.
・En teknisk repræsentant for mærker som "Scarpa" og "Black Diamond".

Rokka Editorial Office ) , udgivet i december 2024

"Fra ideen til bogen til den kom til mig, har jeg arbejdet på indholdet sammen med min redaktør i omkring fire år. Min vision, eller rettere sagt det, der er øverst i mine tanker, er speedtouring.
Både de 100 berømte bjerge i Japan, som jeg besteg på 33 dage i 2014, og SKIMO, som jeg deltager i hvert år, er træning til speedtouring. Jeg foreslog, at vi opsummerede alt det og samlede det hele i én bog. Der var nogle drejninger og vendinger, men jeg tror, ​​at det i sidste ende blev den interessante bog, jeg havde til hensigt."

Denne bog er ikke skrevet af Fujikawa Takeshi selv. Den blev transskriberet baseret på Fujikawas historier af Yokoo Ayako, en redaktør hos forlaget, der har et langt forhold til Fujikawa. Yokoo er tidligere redaktør af bjergbestigningsmagasinet "Yama to Keikoku", en kvalificeret vejrudsigtsmand og en sand Yamaya-fan, der nyder bjergbestigning, skiløb og telemarkskiløb.
Med andre ord blev denne bog færdiggjort i tæt samarbejde med Yokoo, der er godt bekendt med Fujikawas præstationer og baggrunden for dem.

"Det kunne have været nemmere at få den udgivet af et stort forlag, og salgstallene kunne have været mere sikre. Men jeg tror, ​​at kvaliteten af ​​den færdige bog afhænger af den ansvarlige redaktør. Det hele afhænger af,
hvor tæt kommunikation du har med din redaktør, og hvor meget I deler jeres mål. Men en stor organisation alene vil ikke producere noget godt. I den forstand har jeg kendt Yokoo i lang tid, og han har holdt øje med mit arbejde på afstand, om end kun på afstand. Jeg er glad for, at jeg kunne udgive mit arbejde i bogform på det rigtige tidspunkt, da Yokoo startede sit eget lille forlag."

En banebrydende bog, der vil forblive i historien for kommende generationer

I stedet for blot at overlade produktionen af ​​bogen til en redaktør, havde Fujikawa selv et objektivt syn på sit ideelle færdige produkt

"Hvis den sælger mange, kan den måske give en vis indkomst. Men selvom den ikke sælger i stort antal, ville jeg gerne have, at det skulle være en banebrydende bog, der forbliver i hænderne på fremtidige generationer.
Selv hvis kun få mennesker finder den interessant, tror jeg, at indholdet vil være ret tiltalende for dem, der er modtagelige for det."

Uanset hvor god en forfatter eller lytter du er, er dette ikke noget, som nogen kan skrive.
Kun en person, der har oplevet bjergbestigningens barske natur og bjergenes enorme vidder på første hånd, og som forstår den passion og indsats, Fujikawa lægger i det, kunne skrive dette.

"Jeg arbejdede engang meget for skimagasiner, så der er mange redaktører, der kun ser på skisportsaspektet, men der er få redaktører, der ser på mine aktiviteter som en helhed, inklusive min tid i bjergene.
På den måde er det nemt for mig at forklare. Det er ikke for langt væk, men heller ikke for tæt på. Jeg tror, ​​at den helt rigtige afstand hjalp det med at opnå den stil, jeg forestillede mig."

Fujikawa er også en ivrig læser, især af filosofiske bøger. Hans skriverier, inklusive hans http://telemark.fujiken.boy.jp

"Det lyder som en pralende historie, så jeg kunne ikke have skrevet den selv. Jeg synes, det var godt, at Yokoo-san skrev den fra et tredjepartsperspektiv."

Hvad er speedtouring egentlig?

Hvad er præcist den "speed touring", der nævnes i titlen? Er det noget, der presser folk til deres fysiske, mentale og geografiske grænser, ligesom "Beyond the Mountain Ridges: Speed ​​Touring from the Tokachi Mountain Range to Mount Daisetsuzan", der blev sendt på NHK Hokkaido i november 2024?

"Stilen i det show er den mest udfordrende del af mig. Men for mig er speedtouring lidt mere afslappet. Det er
noget, jeg har indarbejdet i almindelige touring, hvor jeg søger elementer af 'lethed' og 'fart'. Det er ikke de 'ski-fokuserede' backcountry-skiture, der er populære i Japan, men snarere en europæisk skitur, der fokuserer på 'bevægelse'.
For mig er sidstnævnte den ideelle skistil."

Når man taler om bjergatleten Takeshi Fujikawa, er én præstation, der ikke må glemmes, hans syv nationale mesterskaber i SKIMO (ski-bjergbestigning). Hvilken position indtager SKIMO for Fujikawa?

"SKIMO er det højeste niveau af speed touring træning. Det er som hverdagsløb."

At vinde syv mesterskaber i træk med bare daglig træning er imponerende. SKIMO er en rekordbrydende begivenhed, og arrangørerne forbereder de sneklædte bjerge til begivenheden. Den barske, men smukke, uberørte vildmark i de sneklædte bjerge er præcis, hvor Fujikawa skal være

"Jeg vil gerne have, at flere prøver SKIMO i større skala,
men på en mere afslappet måde. Det er fint, hvis folk bare vil have det sjovt, eller måske er der en konkurrence på vej, så de prøver det. De behøver ikke at sigte efter at vinde. Faktisk, selvom de ikke konkurrerer, og hvis bjerget ikke ser godt ud i dag, tænker de måske: 'Hvorfor ikke tage op ad pisterne i SKIMO-stil og stå på ski ned?' Jeg vil gerne have,
at SKIMO udbredes i Japan som en form for motion, der minder om jogging. Det er noget, jeg har tænkt på, lige siden jeg begyndte at arbejde med SKIMO."

I Europa, hvor SKIMO stammer fra, er det en velkendt tidsfordriv, som alle kan nyde, og en form for træning.
I Japan forbyder skisportssteder generelt klatring af pisterne, men er det okay i Europa?

"Europa er dybest set et frit sted, der værdsætter personligt ansvar. Selv i feriesteder som Zermatt er der mange mennesker, der klatrer på pisterne og står på ski.
Lifterne kører, og de har liftkort, men de vil bare klatre som en form for motion."

At klatre ved siden af ​​en fungerende elevator er et syn, der ville være utænkeligt i Japan.
Selv hvis du skulle støde på sådan et syn, ville du sandsynligvis blive forbløffet over en stoisk topatlets bedrift.

"Japansk skiløb fokuserer for meget på topniveau. Det er slet ikke tilfældet i Europa. Seriøse skiløbere gør det selvfølgelig på et højt niveau, men bundlinjen er tykkere.
Hvis du tager til et lille skisportssted i Europa, vil du se mødre med babyer på ryggen klatre op ad pisterne på skimo. Når du siger til dem: 'Det må være hårdt at bære en baby,' siger de: 'Nej, det er forfriskende og føles fantastisk.'
ikke bare på ski, de klatrer, hvilket hjælper dem med at holde sig mentalt i form. Selvfølgelig er det en dårlig idé at tage op ad et bjerg med en baby på ryggen. Men hvis du er på siden af ​​pisten, kan du bare klatre lidt og stå på ski. Det er en fantastisk måde at blive involveret i skiløb og touring på, og alle kan gøre det.
Jeg synes, det er sådan, skimo skal være."

Når du hører ordet "SKIMO", forestiller du dig måske atleter i stramme kjoler og hjelme, der gisper og ryster på skuldrene og ser lidt skræmmende ud

"OL er måske spændende for de mest elite SKIMO-atleter, men jeg tror ikke, det er sportens kerne. Japan har misforstået dette vigtige aspekt, hvilket er grunden til, at det ikke spreder sig."

Fødslen af ​​et skisportssted, hvor man kan klatre og stå på ski

Så Fujikawa besluttede sig for at tage affære på egen hånd og gøre det muligt at stå på ski op ad pisterne på det skisportssted, hvor han arbejder som instruktør

"Jeg ville ændre den sunde fornuft om, at man ikke bør klatre på pisterne, så jeg gjorde det muligt at vandre op ad Sapporo Bankei Ski Resort, min hjemmepiste.
Først talte jeg med rektoren for den skiskole, jeg er medlem af, og han var enig. Han fungerede som mellemmand for mig og skisportsstedet, og vi har prøvet alle mulige ting.
Vi har afholdt en række skikonkurrencer på pisterne, og vi har brugt skisportsstedets budget til at udleje omkring 20 sæt ski og støvler."

Sikke en innovativ idé det er ikke kun at gå med til at bestige pisterne, men også at leje skiudstyr

"Under alle omstændigheder står jeg ikke på ski i vildmarken, jeg klatrer pisterne med skins og kører ned ad dem.
Selv hvis du starter i vildmarken, synes jeg, at det første, du skal gøre, er at klatre op ad pisterne og køre ned ad
dem. Vi samarbejder med skisportsstedet om at lave ruter, trykke foldere og åbne ruterne op for at lade folk vide, at de kan klatre op. Fordi vi er et lille skisportssted, er det ikke blevet en stor bevægelse endnu, men det er blevet etableret og har kørt godt i over 10 år."

Hvorfor modsætter skisportssteder sig overhovedet klatring på pisterne? Er det fordi det er farligt? Eller er det fordi det ikke genererer salg af liftkort?

"Den simple ting, folk tænker på, er risikoen for, at skiløbere og klatrere kommer i kontakt,
men det er bare en misforståelse, og indtil videre har der ikke været nogen ulykker. Med hensyn til penge er der altid liftkortet, liftkortet. Almindelige mennesker kommer til skisportssteder og nyder at stå på ski. Skisportsstederne er stedet for det. Jeg synes, dette er
en god mulighed for at udvikle andre forretningsmodeller end køb af liftkort, og også en mulighed for, at andre end skiløbere kan interessere sig for skisportssteder."

En ny fritidsaktivitet kaldet sælvandring

Klatring og rutsjeture ned ad pisterne på et skisportssted. Det er en afslappet aktivitet, der er delvist sjov, delvist træning og delvist daglig motion. Det er helt anderledes end SKIMO.
Derfor fandt Fujikawa på navnet "Seal Walking".

"Vi sætter klatreklistermærker på pisterne og går i stedet for at køre om kap. Ski er ikke bare udstyr til at glide ned ad pisterne.
De er et multifunktionelt og fremragende transportmiddel, der også kan bruges til at gå og klatre. Begyndere bør ikke tage direkte til de sneklædte bjerge.
Jeg ønsker, at pisterne skal være et sted, hvor alle slags skiløbere kan øve sig, uanset om de sigter mod offpistskiløb eller en Grade 1-certificering."

For almindelige mennesker som os vil skisportssteder, der er de mest velkendte sneoverflader, ikke kunne sprede sig, medmindre de åbner deres skisportssteder for begyndere. Dette
var et vigtigt træk fra Fujikawa, der har følt sig frustreret over, at skiløb og speedtouring ikke har slået rod i Japan, som de har gjort i Europa.

"Så der er ikke behov for udstyr. Alt
du behøver er skitøj og en drink. Vi ville øge antallet af begyndere, så vi havde instruktører med skiskolekendskab til at fungere som guider og fik en række forskellige personer involveret. Skiløbere på pisterne ville ikke være i stand til at gøre det, hvis de pludselig kun fik udstyret udleveret. Vi
har ikke brug for en specialiseret person som en guide; vi har bare brug for en person, der kan lære dem, hvordan man bruger udstyret og det grundlæggende i at gå. En instruktør kan endda stå på ski ned ad pisterne med begyndere. Hvis flere skisportssteder som dette åbner op, tror jeg, at SKIMOs appel vil sprede sig til en bredere base."

Da Fujikawa talte om SKIMO, fornemmede jeg et strejf af ensomhed i hvert ord, han sagde, en følelse af frustration over, at selvom off-piste skiløb boomede i ski- og snowboardverdenen, var SKIMO ikke særlig kendt blandt den gennemsnitlige skiløber

Efter at have mestret ski- og klatreteknikker og konfronteret de snedækkede bjerge, tager bjergatleter nu det næste skridt. Synet af en mor med en baby på ryggen, der skier op ad pisterne på et japansk skisportssted. Det er Fujikawa Kens drøm for SKIMO

Samtaledato: Lørdag den 1. februar 2025
Samarbejde om samtale: Lost Arrow