I september udgives information om sæsonkort og early bird-billetter til skisportssteder over hele landet på én gang, hvilket giver dig masser af information til at hjælpe dig med at beslutte, hvor du skal basere din vinterskiløb.
Folk, der allerede har besluttet, hvor de vil stå på ski, har allerede købt deres vinterbilletter, men det er ikke alle, der er sådan.
Mange mennesker overvejer forskellige faktorer, såsom adgang hjemmefra, størrelsen og antallet af skisportssteder, snefald, billetpris og antallet af dage og tidspunkter, de planlægger at stå på ski, og søger efter den optimale løsning indtil deadline. Denne beslutning kan være særligt skræmmende, hvis du overvejer at købe et sæsonkort
for første gang. Her introducerer vi to snowboardere med forskellig baggrund, der blev dybt fascineret af snowboardingens tiltrækningskraft efter at have købt deres
første sæsonkort. Aizawa Sayuri, bosiddende i Kanto-regionen, købte sit første Hakuba Valley all-mountain sæsonkort (almindeligvis kendt som et "dalkort") i sæsonen 2024-2025 og tilbragte hele sæsonen i Hakuba Valley. Nagasaki Akiho, bosiddende i Kansai, flyttede til Nagano-præfekturet efter at have købt et sæsonkort og fået et job.
Hvilken indflydelse havde deres første sæsonkort på deres snowboardliv, og hvordan ændrede det tingene i forhold til tidligere sæsoner? Vi mødtes hos Able Hakuba Goryu den 30. marts sidste sæson og talte med dem, mens vi stod på ski.
For mere information om HAKUBA VALLEY, klik venligst her
Ændrer du din måde at skate på?! Fra at "stole på held" til at "målrette" stil
STEEP Redaktion (herefter benævnt STEEP): Mange tak fordi I tog jer tid til at tilbringe en dejlig dag med os i dag, ved sæsonafslutningen.
Først og fremmest, hvordan var jeres snowboardliv, før I to fik jeres volleyballbilletter?
Aizawa Sayuri (herefter som Aizawa ): Jeg begyndte at stå på snowboard seriøst, efter jeg kom ud på arbejdsmarkedet. Jeg har stået på snowboard i ni år. Dengang mødtes folk, der boede i nærheden, og kørte til pisterne i den samme bil, "Ainori"-stil. Vi stod alle på snowboard sammen, spiste et måltid eller tog til de varme kilder på vej hjem, og tog derefter hjem, hvilket er den typiske måde at nyde snowboarding på.
Da vi skulle koordinere vores ture med venner, der havde biler, havde chaufføren ofte det sidste ord om, hvor vi skulle hen, så det var sjældent, at jeg sagde til mig selv: "Jeg skal til det skisportssted i dag."
Akiho Nagasaki (herefter omtalt som Nagasaki): Jeg begyndte også at stå på snowboard i mit første år på universitetet, og det er seks sæsoner siden nu, men indtil jeg købte en volleyballbillet sidste sæson, var jeg heldig, hvis jeg kunne tage afsted to eller tre gange om sæsonen. Jeg
koordinerede mine fridage med venner og sagde bare: "Lad os komme afsted!" Så man ved aldrig, om forholdene på den dag bliver puddersne eller isnende, før man tager afsted. Det var fuldstændig held. Jeg overvejede aldrig engang at vælge forholdene.
STEEP: Hvad var det første, der ændrede sig, efter du gik fra den stil til at få en volleyballbillet?
Nagasaki: Alt har ændret sig (griner). Den største ændring er antallet af dage, jeg snowboarder. Jeg plejede at stå på snowboard to eller tre gange om sæsonen, men pludselig steg det til 25 eller 30 gange. På bare én sæson har jeg stået på snowboard mere, end jeg nogensinde har stået på snowboard i hele mit liv.
STEEP: Det er en dramatisk ændring. Har det ændret den måde, du vælger, hvor du skal skate?
Aizawa : For mig var det nok den største ændring. Fra omkring onsdag begyndte jeg at gøre det til en vane at tjekke vejrkortene for weekenden. Jeg tænkte ting som: "Med dette vinterlignende atmosfæriske trykmønster ser det ud til, at det kommer til at sne i Otari-området (Tsugaike, Norikura, Cortina) nær grænsen til Niigata-præfekturet," eller: "Vestenvinden er stærk, så Hakuba 47, som ligger i en dal, hvor det er nemt at undgå vinden, burde
" Jeg begyndte proaktivt at forudsige de bedste forhold for dagen og "gå efter det".
Nagasaki: Ja, det er rigtigt. Hakuba-dalen er lang fra nord til syd, så vejret kan være helt forskelligt afhængigt af området, selv på samme dag. Selv hvis Hakuba-området bliver stoppet af kraftig vind, kan vi hurtigt skifte til plan B, såsom "Lad os tage til Jijigatake på sydsiden."
Denne række muligheder er virkelig betryggende. Der er næsten ingen risiko for, at vores ekspedition bliver en spildt tur.
STEEP: Så du er gået fra at stole på held til at forudsige vejret og tage sigte. Har den måde, du bruger din tid på hver dag, ændret sig i forhold til før?
Nagasaki: Det er helt anderledes. Før i tiden var jeg meget bevidst om at "få valuta for pengene", når det kom til prisen på min liftbillet, så jeg stod på ski fra morgen til lifterne lukkede om aftenen. Men med en liftbillet har jeg ro i sindet til at tænke: "Jeg kan stå på ski, når jeg vil."
Så nu kan jeg bruge min tid på en virkelig luksuriøs måde, som at stå på ski et par nedture på uspolerede løjper som det første om morgenen og derefter tage hjem klokken 10, før sneen bliver hård.
Aizawa : Det forstår jeg fuldt ud.
Jeg nyder kun de bedste forhold og tilbringer eftermiddagen med at slappe af på en café eller besøge en varm kilde. At blive frigjort fra følelsen af at være presset på tid var en stor mental forandring. Jeg tror, jeg gik fra at stå på skøjter til at stræbe efter kvantitet til at stå på skøjter til at stræbe efter kvalitet.
Ændringer i hverdagen: pisterne bliver en del af din hverdag?
STEEP: Det lader til, at det at ændre din stil ikke kun vil påvirke den måde, du skater på, men også dit liv. Hvordan påvirkede det især, hvordan du bruger dine hverdage?
Aizawa : Af en eller anden grund har de bedste dage med puddersne en tendens til at komme på hverdage (griner). Siden jeg har fået mit volleyballpas, tøver jeg ikke med at tage betalt orlov, hvis vejrudsigten siger mig, at "det helt sikkert kommer til at sne på en bestemt dag".
Jeg kan have skisportsstedet helt for mig selv, uden noget i forhold til folkemængderne i weekenderne. Jeg synes, det er det største privilegium, jeg kan have, fordi jeg har et volleyballpas.
Nagasaki: Jeg var stadig universitetsstuderende i sæsonen, så på dage, hvor de bedste forhold var forudsagt, flyttede jeg bevidst mine timer til eftermiddagen og stod hårdt på ski om morgenen. Nogle gange tog jeg endda onlineundervisning ved at oprette forbindelse til Wi-Fi på en café ved foden af bjerget.
Det føltes som om skisportsstedet ikke var et særligt sted, men snarere en forlængelse af min hverdag, en del af mit "levende rum".
STEEP: Det føles virkelig som om snowboarding er blevet en del af din livsstil. Hvordan nød du det, efter du var færdig med at stå på snowboard?
Aizawa : Det har ændret sig. Naturligvis spiste jeg engang meget "gere-mad", men nu bliver jeg oftere færdig om morgenen, så jeg glæder mig til at udforske velsmagende restauranter i Hakuba Village. Jeg kan godt lide
"Grindel", som er populær for sine solide menuer, og "No Cafe", som serverer lækre lokale grøntsager.
Nagasaki: Jeg boede i Omachi-området, så jeg tog ofte til steder som Tawaraya, en kinesisk restaurant med fremragende gyoza, og Kunkuntei, et populært sted for de lokale. Gennem mine interaktioner med de lokale fik jeg ofte at vide: "Det sted har god mad." Det føltes som om min glæde uden for skating voksede.
At forbinde mennesker, viden og felter udvider verden
STEEP: Du nævnte forbindelser med mennesker, men har jeres forhold ændret sig som følge af volleyballbilletterne?
Nagasaki: Den største fordel var måske at kunne komme i kontakt med så mange forskellige mennesker.
Alle jeg mødte, var personer, hvis højeste prioritet var at tilbringe sæsonen i Hakuba Valley. Jeg var chokeret over at se, at de fleste af dem var mennesker, jeg aldrig ville møde, selvom jeg kun tager til skisportssteder et par gange om året. Alle havde
forskellige baggrunde, men vi lærte hinanden at kende gennem den røde tråd om "volleyballbilletter". Det var fascinerende at høre alle deres historier, og jeg blev overrasket og inspireret af, hvor entusiastiske alle var. Volleyballbilletter var dyre for en studerende som mig (griner), men jeg fik meget ud af dem.
Aizawa : Jeg har fået et stort antal venner. Jeg har lært de lokale at kende og har kunnet stå på ski med dem, og de har givet mig en masse reel information, som man ikke kan finde på internettet, som f.eks. "Den dal er farlig i det tidlige forår" eller "Der er sydlig vind i morgen, så den
piste er bedre." Jeg føler, at min snowboardverden er blevet meget dybere ved at komme i kontakt med mennesker, der har forskellige stilarter og værdier.
STÆLLE: Når man besøger ét område så ofte, ændrer den måde, man ser pisterne på, ikke sandt?
Aizawa : Det er rigtigt. På solrige sydvendte skråninger smelter sneen hurtigt, mens snekvaliteten på nordvendte skråninger er god hele sæsonen. Jeg havde ikke lagt så meget mærke til det før, men ved at tage derhen så ofte er jeg blevet mere opmærksom på terrænforholdene.
Nagasaki: På bjergrygge, hvor vinden blæser sneen væk, og den hærder, men det er i læterrænet, at den bedste puddersne samler sig. Man begynder at få en fornemmelse af disse ting, når man står på ski. Det er som om "opløsningen" på pisterne forbedres, noget man får ved at stå på ski i løbet af sæsonen. Det vækkede mig til det sjove ved at udforske pisterne i stedet for bare at stå på ski ned ad løjperne.
Volleyballbilletter, der beriger dit snowboardliv
STEEP: Når jeg lytter til dig, er det tydeligt, at et volleyballkort er mere end bare et sæsonkort. Hvad kan du lide ved Hakuba Valley, og hvad er dit yndlingsskisportssted?
Aizawa : Jeg tror, det handler om, at man kan vælge placering afhængigt af vejret osv. Afhængigt af forholdene kan man fleksibelt vælge at tage til Otari, Hakuba eller Omachi, og hvis man kører, kan man rejse til enhver af dem inden for en time, hvilket jeg synes er en god ting.
Mit yndlingsskisportssted er Cortinas Itahira-bane, når det sner. Banen er bred, og pisterne er smukke, så man kan nemt stå på ski i puddersne. Af de præparerede pister synes jeg, at Happo er den bedste til træning. Riesen og Skyline har stejle pister og lange pister, så man skal arbejde hårdt for at stå på ski. Jeg kan også godt lide gondolrutinen ved Iwatake. Den er lang, og sidevæggene har varierende terræn, så det er sjovt.
Nagasaki: For mig var volleyballbilletten et livsændrende køb. Den førte endda til, at jeg flyttede fra Kansai til Nagano-præfekturet. Hvis jeg ikke havde købt den, ville jeg sandsynligvis stadig være en almindelig snowboarder, der kun står på ski et par gange om sæsonen. Den lærte mig den sande sjove oplevelse og dybde ved snowboarding.
Mit yndlingsskisportssted er Jigatake. Den nederste del af skisportsstedet har en enkelt, blid piste, mens den øvre del er kortere, men har et relativt rigt terræn. Det er virkelig venligt og henvender sig til en bred vifte af mennesker med en blid træpiste, en park ved siden af liften og familievenlige faciliteter. Da jeg tog til Happo i starten af sæsonen for at stå på ski, var jeg lige ved at græde, fordi jeg ikke kunne stå på ski, så Jigatake var det perfekte sted at øve mine færdigheder. Et andet pluspunkt er, at hvis du har en volleyballbillet, kan du få gratis karryris på hverdage, lol.
STEEP: Mange tak til jer begge for at dele jeres historier.
10-års jubilæumssæsonkort til Hakuba Valley All Mountain. Early Bird-rabat tilgængelig indtil 30. oktober.
Sæsonen 2025-2026 markerer det 10. år siden billetsalget i Hakuba-dalen startede. Forventningerne til sæsonen 2025-2026 stiger, efterhånden som hvert skisportssted i Hakuba-dalen annoncerer nye sæsonkorttyper og opdateringer om udvidede faciliteter og tjenester. Perioden med early bird-rabatter, hvor du kan få billetter til en lavere pris end den normale pris, løber indtil den 30. oktober. Sørg for at gennemgå den store mængde information, inden sæsonen begynder.
| Pålydende | Salgspris voksen | Salgspris: små mennesker (i alderen 6-12) | Salgsperiode |
|---|---|---|---|
| A-menneske | 154.000 yen | 81.000 yen | 8/29 (fre) - 10/30 (Thu) |
| generelt | 184.000 yen | 97.000 yen | 10/31 (fre) - 2/2 (man) |
Information
Hakuba-dalen
Officiel hjemmeside: https://www.hakubavalley.com/
Officiel SNS: Instagram | Facebook | YouTube