Samtale mellem Taisuke Kusunoki og Koga Hoshino: "Jeg vil blive ved med at gøre ting, som andre ikke gør"　　

Indledning

Taisuke Kusunoki og Koga Hoshino taler om en person, de har været interesserede i.
Taisuke Kusunoki er en pioner, der har konkurreret i pukkel- og freeski-konkurrencer, og var den første japanske skiløber, der konkurrerede i den største freeride-konkurrence "FWT". Han har nu taget en pause fra konkurrencer og fortsætter med at stå på ski i de sneklædte bjerge med fokus på sin mangeårige passion for videoproduktion.

I mellemtiden er Hoshino Kouga en skiløber, der i øjeblikket tiltrækker sig særlig opmærksomhed, efter at have opnået et ry for sin parkridning i sin hjemby Minamiuonuma, sin succes i indenlandske freeride-konkurrencer og de korte videoer, han udgiver hver sæson

De to, der næsten ikke havde nogen fælles fodslag med hensyn til alder, bopæl, skøjtebaner eller personligheder, stod over for hinanden for første gang og begyndte at tale

Hvordan var sidste sæson for jer begge?

Hoshino Kouga (herefter Hoshino): Jeg begyndte at skøjte sent i sidste sæson. Jeg havde en knæskade, så jeg begyndte endelig at skøjte igen i starten af ​​februar. Jeg ville gerne optage nogle fantastiske optagelser på pisterne, så jeg fortsatte med det. Efter FWQ begyndte jeg at optage gadescener

Taisuke Kusunoki (herefter Kusunoki): Jeg besluttede mig for at tage nogle seriøse billeder med Jackie ( Nishio Hiroyuki, grundlægger af MightyJamming ), så vi tog til Tateyama fra starten af ​​sæsonen og begyndte at arbejde der. Vi tog ofte til bjerget for at lede efter genstande (som ville se godt ud på billeder).
Der var mange dage, hvor det føltes som om, vi var på skattejagt. Vi gik alle ind i bjerget og fandt (genstanden)! Det var virkelig sjovt
at se på bjerget nedefra og prøve at finde ud af, hvordan man står på ski.

Men det tager meget tid at optage billeder i vildmarken. Først og fremmest er det utroligt svært bare at finde skråningen. Selv hvis du finder den, kan tilgangen være vanskelig, eller selv hvis du kommer derhen, kan vejret eller forholdene være dårlige..

Så det er egentlig bare et spørgsmål om timing

Hoshino: Det er det samme. I Yuzawa dør sneen om morgenen, så det er en kamp med snekvaliteten. Hvis du afleverer den klokken 9 eller 10, skal du afsted fra bunden klokken 2 eller 3 om morgenen

Der er så meget, jeg gerne vil spørge om, men..

Hoshino: Der er så mange ting, jeg gerne vil spørge om, jeg har omkring 20 i tankerne, haha.
Jeg har aldrig været på FWT (FREERIDE WORLD TOUR), så jeg vil virkelig gerne høre om det. Hvor mange shows har du turneret med?

Kusunoki: Jeg tror, ​​det var to sæsoner og én turnering i Hakuba

Hoshino: Var der nogen forskel i din måde at forholde dig til i forhold til udlændinge?

Kusunoki: Ja, det er sandt. De atleter, der deltager, har stået på ski i store bjerge, siden de var små, så deres opfattelse er helt anderledes. For eksempel får man point, hvis man laver en double (hopper ud fra en klippe i træk). Jeg kiggede på den linje, jeg kunne angribe, men (de andre) havde en meget mere konkurrencepræget følelse, som om de ville forbinde denne double mere gnidningsløst

Noget lignende skete. Forholdene var de rette, og en turnering blev afholdt med kort varsel. Der blev kun udført ansigtstjek på én dag. Nogle deltagere var på vej fra andre steder og kunne ikke nå frem til kontrollerne, så droneoptagelser, fotos nedefra og andet materiale blev specielt stillet til rådighed. Der var dog også deltagere, der vandt uden ansigtstjek og kun så optagelserne

Så alle kigger altid på bjergene og bygger et billede op af, hvad de kan gøre. I Japan er det svært. Der er ikke den slags pister på skisportssteder, og off-piste skiløb kræver backup. Men i udlandet gør de det hele med lifter, så det er helt anderledes, når det kommer til store bjerge

Jeg havde en ret god idé om, hvordan det ville være, og jeg havde opbygget en masse erfaring indtil da, så jeg tror, ​​jeg kunne gå direkte til FWT. For før FWT havde jeg aldrig set nogen FWT-videoer. Der var nogle gode fyre, men jeg kendte ingen af ​​dem

Hoshino: Jeg forstår. Så du er ret sikker på, at det er den linje, du sigter efter i turneringen

Kusunoki: Jeg lavede en fejl i den første kamp. Derudover ændrede turneringens udseende sig på dagen, og jeg havde kun omkring 10 til 20 minutter til at se med. Det satte mig virkelig på prøve

Selv hvis man ikke har lyst til at deltage i en konkurrence, er man nødt til at finde sin linje. Ved at se, hvordan de andre ryttere så ud, fik jeg en reel fornemmelse af klippernes størrelse, og hvordan de sandsynligvis kunne klare det, selvom de så ud som om, de lavede noget vildt nedefra. Selv da jeg tænkte: "Det er umuligt", gik alle efter det, så jeg troede, jeg kunne klare det

Hvis jeg kunne finde et sted, hvor jeg kunne se den tæt på, ville jeg tage hen og se den, og jeg tænkte: "Jeg kan klare det!" Jeg tror, ​​jeg fik en fornemmelse af dens størrelse, da jeg deltog i en turnering

Hoshino: Spændingen mellem en konkurrence og et fotoshoot er den samme. De er begge engangsforsøg

Kusunoki: Måske er det det samme. Når jeg skyder, føler jeg, at jeg kører en konkurrence i mit hoved. Det gør mig endnu mere nervøs. I en konkurrence er der backup. Hvis jeg bliver skadet, mens jeg skyder i vildmarken, er det virkelig slemt, så der er den slags spænding

Hoshino: Ja, ja

Kusunoki: Jeg havde aldrig været i bjergene før konkurrencen, så det føltes som om, det hele startede derfra - spændingen, hvordan man skulle bruge ventetiden, at tage linjer og tjekke ansigter

(Siden jeg har deltaget i freeride-konkurrencer) er jeg begyndt at kunne se de linjer, jeg skal tage, uanset hvilket bjerg jeg tager til. Jeg er glad for, at jeg deltog

Hvordan skaber de to deres film, og hvad er deres tanker om dem?

Se dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Koga Hoshino (@hoshinokoga)

Hoshino: Jeg vil gerne lave ting i mine videoer, som andre ikke gør. Det gælder især, når det kommer til at filme på pisterne. Det var virkelig interessant at se, hvor stor jeg kunne få en fornemmelse af skala, selvom jeg ikke kunne lave kæmpestore (ting)

Jeg lavede en lille ting og prøvede den på pisterne for første gang, hvor jeg matchede den med landingen der. Arthur Longo (Volcom snowboarder) gør det også. Videoer af pisterne bliver trods alt set af den brede offentlighed.

Det var noget, jeg sigtede efter, og det var virkelig godt. Jeg vil gerne lave en sæsonredigering, men ærligt talt har jeg ikke været i stand til at fotografere ret meget. Jeg har ikke været i stand til at fotografere ret meget, og jeg har kun omkring to eller tre billeder i bjergene og to eller tre billeder af historien. Jeg føler, at jeg ikke udgiver den, medmindre den overgår sidste års arbejde

Kusunoki: Jeg føler, at min skistil endelig begynder at passe til det naturlige terræn. Jeg vil gerne vise en skistil, der passer bedre til det naturlige terræn, i mine videoer

Se dette opslag på Instagram

Et indlæg delt af Taisuke Kusunoki (@taisuke0822)

Hoshino: Er der et tema i videoen?

Kusunoki: Temaet var "Zen". Betydningen føltes virkelig ægte. Jeg ville gerne indfange det i videoen

Hoshino: Jeg ville bruge ordet "opstigning". Det har et lysende billede, lyder godt, og kanjien er virkelig cool. Da ikke alle gav alt i 20-21 sæsonen, ville jeg lade dem stige lidt op og give alt, hvad de havde

Jeg vil gerne spørge dig om filmprocessen. Jeg tror, ​​I arbejder som en gruppe, men er det Taisuke, der har ansvaret for arrangementerne?

Kusunoki: Det er ret svært. Der er ikke mange køer i Hokkaido. Selv når vi tager afsted sammen, er der kun én spændende kø. Jeg kan godt lide at stå på ski med alle og have det sjovt. Jeg tænker meget over, hvor alle andre skal hen. Nogle gange er det ikke et sted, jeg har lyst til at tage hen

Det ville være dejligt, hvis der var mange linjer, men det er der ikke, så jeg bliver måske nødt til at tænke grundigt over balancen. Men da man ikke kan skyde på BC alene, bliver jeg måske nødt til at tænke over, hvor jeg kan finde et sted, hvor alle kan have det sjovt

Hoshino: Det er sandt. Når man arbejder i en gruppe, vil man gerne tage billeder af alle sammen. Men man er altid på samme bølgelængde. Arbejder I nogensinde én-til-én med en kameramand?

Kusunoki: Jeg tror ikke, jeg laver mange en-til-en-optagelser. Hvis der sker noget, har vi brug for redningsfolk. Jeg optager nok kun på pisterne

Hoshino: Så du har en gruppe, og så kontakter du dem for at fortælle dem, at du kan tage afsted i morgen?

Kusunoki: Det er rigtigt. Hokkaido er et ret stort område, og rejseafstandene er enorme, så vi er nødt til at samles fra hele verden. Den kommunikation kan være trættende. Man er nødt til at rejse meget

Hvis den ene person bor i nærheden, men den anden person bor meget langt væk, bliver du nødt til at flytte hver dag. Det er almindeligt i Hokkaido. Rejsen er lang, så det kan være virkelig svært at finde en balance. Du bliver nødt til at finde en mellemvej mellem alle. Nogle gange er det over midnat, før du beslutter dig for en placering. Det kan være trættende

Hoshino: Er der nogen udflugter sent om aftenen?

Kusunoki: Vi mødes ikke ofte om natten, men vi mødes rigtig tidligt om morgenen. Men nogle gange fortsætter samtalen efter midnat, indtil klokken et eller to om natten

Hoshino: Wow. Prøver du nogensinde at få to shots på én dag? Måske går du efter en lang line, og hvis du får et godt shot, går du op igen

Kusunoki: Jeg gør det helt sikkert. Jeg gør det én gang og flytter så til et andet sted

Hoshino: Det er forskellen med Yuzawa. Sneen vil slå dig ihjel

Kusunoki: Jeg forstår, hvis det er forår, men der er slet ingen højsæson. Der er dog problemet med solnedgangen

Hoshino: Hvilket billede har du af, hvad Taisuke ønsker at gøre?

Kusunoki: Der er nogle store linjer, som kun jeg har fundet. Jeg vil gerne optage billedet i mit hoved på video. Når jeg når foden af ​​bjerget og kigger hurtigt, tænker jeg nok, at ingen andre går derhen, at jeg er den eneste, der kan se det. Jeg kan gå derhen uden at være bange, og i mit sind ser linjen sikker ud, så jeg vil gerne optage den slags skøjteløb

Hoshino: Det er rigtigt. Taisuke-kuns puder er utrolige, og jeg er sikker på, at du kan se linjerne. Hvordan ser du puderne? Som om de står over for hinanden?

Kusunoki: Først ser jeg på det forfra. Men der er ikke mange steder, hvor man kan se det forfra. Andre gange ser jeg på det fra vandrestien

Hoshino: Er det første gang, du så det?

Kusunoki: Ja, det var første gang, jeg så pudelinjer. Jeg plejede at lave pukkeltræning, så jeg kan godt lide pudelinjer

Hoshino: Måden du rammer den på er ved at ramme den med halen

Kusunoki: Jeg kan virkelig godt lide det, men der er ikke mange pillow lines. Jeg tror, ​​det nok er min favorit, endda mere end Menzuru. Hvis noget, foretrækker jeg steder, hvor terrænet er ujævnt, og man kan ramme noget (flyve eller ramme det)

Hoshino: Terrænet er så komplekst, at det er svært at forstå, hvad der foregår

Kusunoki: Hvis der er billeder eller videoer taget ovenfra, er det ret tydeligt. Hvis du kigger nedefra og så ovenfra, kan du måske gøre det

Hoshino: Du kunne ikke se det fra starten, vel?

Kusunoki: Slet ikke. Jeg kunne ikke se det fra starten

Hoshino: Hvornår begyndte du at få det billede?

Kusunoki: Det er al den akkumulerede erfaring, jeg har fået indtil nu, og egentlig de sidste fem eller seks år. Snowboarding og sidelæns kørsel kunne måske også have hjulpet. Mine øjne kigger sidelæns. Jeg plejede kun at kunne se lodrette linjer, men da jeg først lærte at kigge sidelæns, følte jeg, at jeg kunne se hele billedet. Jeg kan også se terrænet bedre nu

Se dette opslag på Instagram

Et indlæg delt af Taisuke Kusunoki (@taisuke0822)

Hoshino: Taisuke, jeg synes, den måde du bruger terrænet på er meget stilfuld..

Kusunoki: Jeg tror, ​​det er fordi jeg snowboarder og snowboarder. Jeg tror, ​​det nok kommer til udtryk i, hvordan jeg kontrollerer boardet, og hvordan jeg tilpasser mig terrænet. Ski er lodrette, og det sted, hvor du rammer boardet, er det samme, men den måde, du ser på boardet, er forskellig

Hoshino: Taisuke, du rider lidt på halen, eller rettere sagt på hælen

Kusunoki: Det føles som om, du betjener den med dine fodsåler

Hoshino: Det er den slags stil, det ser ud til at være. Jeg kan godt lide væggene og læberne

Kusunoki: Jeg elsker det. Jeg kigger kun på topografien. Jeg kan lide det meget mere end de andre medlemmer, haha

Hoshino: Sparer du op til dit videoarbejde i omkring tre år i øjeblikket?

Kusunoki: Nej, jeg vil ikke bare fremhæve det og give indtryk af, at jeg gør det. Det lader folk vide, hvad jeg laver. Jeg har på det seneste tænkt, at det er fint, hvis folk ser på det fra det perspektiv

Hoshino: Den vil også fungere som en teaser (for den video, der skal udgives)

Kusunoki: Især med Instagram-reels kan man frit vælge lyden. Man får direkte feedback. Selv det at tilføje lyd til et enkelt klip er virkelig sjovt. Førhen valgte jeg lydkilder fra mine yndlings-DJ-mixes, der ikke var underlagt ophavsret, men nu kan jeg bruge dem frit

Hoshino: Sammenlignet med tidligere er det nu muligt at udgive noget én gang

Kusunoki: Jeg var heller ikke typen, der brugte Instagram eller andre sociale medier, men det viser sig, at ikke alle kun kigger på Instagram. Jeg indså, at mange mennesker kigger på det. Da jeg begyndte at bruge sociale medier, fik jeg direkte beskeder fra folk, jeg plejede at følge. Det føltes som om, jeg endelig var forbundet med verden, haha

Jeg har altid gerne på en eller anden måde kunne forbinde det, jeg laver, med mennesker, jeg virkelig beundrer. Det er så sjovt at kunne gøre det direkte nu. De vil måske reposte mit arbejde eller sige, at det lyder fantastisk

Hoshino: Ja, jeg kan heller ikke rigtig lide det. Jeg er slet ikke typen, der poster det på sociale medier

Men hvis jeg uploader noget, der får en god respons, fungerer det som mit visitkort. Altså, "Det var fantastisk den anden dag, det er ham." Jeg kan virkelig mærke det nu. Jeg vil fortsætte med at uploade mindeværdige engangsbegivenheder, virkelig fantastiske ting.

Er der et sted, du gerne vil hen i næste sæson?

Se dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Koga Hoshino (@hoshinokoga)

Kusunoki: Fordi der er så mange steder, jeg gerne vil hen, og ting, jeg gerne vil lave. Der er én ting, jeg gerne vil lave, som ikke ændrer sig meget, og jeg vil blive ved med at gøre det på samme måde. Jeg vil aldrig kede mig med (at skate) og nyde livet som helhed. Hvad med Kouga?

Hoshino: Det er rigtigt. Jeg har så mange ambitioner, at jeg ikke rigtig kan sætte ord på dem... Men generelt spekulerer jeg på, hvor langt jeg kan nå, før jeg dør. Ligesom med konkurrencer vil jeg fokusere på at filme, og om fem år vil jeg ikke deltage så meget i konkurrencer. Jeg vil lave dvd'er med mine utrolige optagelser og sælge dem i hånden. Jeg vil gå i den retning, som at få dem solgt i mine yndlingsbutikker. For at opnå det vil jeg blive mere kendt nu og blive en person, der kan udtrykke det, jeg laver, selv når jeg tager til udlandet

Uanset hvor jeg går, kan jeg altid mærke, at han er der

Kusunoki: Det er passioneret. Jeg vil blive ved med at stå på ski. Det er ikke et mål, jeg vil blive ved. Jeg har aldrig haft en "jeg gør det her"-holdning, når jeg står på ski. Jeg tænker på det som mit liv

Jeg vil gerne forbedre mig endnu mere, men jeg ved ikke, om det bliver tydeligt hen ad vejen. Jeg tror, ​​jeg er rigtig glad for, at jeg kan fortsætte med at gøre dette uden at kede mig

Det er et møde, man kun får én gang i livet, og terrænet er også et møde. Jeg skal også møde Kouga. Lad os have en session

Hoshino: Gør det endelig. På den anden side er jeg typen, der bliver alt for begejstret...lol

Kusunoki: Nej, det er bedre at være begejstret. Hvis du ikke er begejstret, kan du blive skældt ud, haha. Selv hvis du prøver at opføre dig cool, ender du med at blive super begejstret, når du først har taget dine ski på..

Hoshino: Men det er derfor, vi fejler så mange gange..

Efterord

Hoshino Kouga forblev fascineret af Kusunoki Taisuke under hele samtalen. I stedet for en samtale virkede det som om Kouga sammenlignede sine egne handlinger og tanker med sin senior, Taisuke, som er langt foran ham.
De to er kendt for deres hurtige, vertikale sving, der inkorporerer freestyle-elementer som hop og tacklinger.
Hvilken slags pister leder de efter? Og hvilken slags linjer vil de trække der?
De to har lovet at mødes på sneen, og efter samtalen nævnte de straks specifikke steder, såsom Mt. Tateyama i november. Vi kan ikke vente på udgivelsen af ​​denne video af disse to indflydelsesrige skiløbere, både hjemme og i udlandet, der skøjter sammen.

Interviewsamarbejde/ Peak Performance Sapporo
SÆRLIG TAK/ FACTION JAPAN