"EN DAG PÅ SKI" af Aiko Uemura, Nobuyuki Nishi, Junya Maruyama, Masahiro Maruyama og Keisuke Tezuka. En dag på ski for alumner fra Hakuba High School

I vintermånederne arbejder Masahiro Maruyama som skipatrulje ved Hakuba Iwatake, samtidig med at han dedikerer sig til at støtte freeride-konkurrencer og fotografere i vildmarken . I slutningen af ​​maj var skisportsstedet for længst lukket, byen ved foden af ​​bjerget var dækket af frodigt grønt, og en forfriskende brise begyndte at fylde luften. Lad os se på en dag i livet for de skiløbere, der samledes på hans kommando, gennem hans tekst og fotografierne af fotografen Takeshi Ito, der ledsagede ham.

・

・

・

Fem skiløbere samledes, efter jeg ringede til dem, for at tage på skiløb i Hakuba Oike til deres sidste tur i sæsonen.
Disse medlemmer har alle noget til fælles: de elsker simpelthen at stå på ski, og de er alle færdiguddannede fra Hakuba High School.

Den yngste,Keisuke Tezuka, er en 18-årig, der lige blev færdig med Hakuba High School i foråret. Han elsker bjerge så meget, at han flyttede fra Ueda City for at gå på Hakuba High School, og han bruger hele året på udelukkende at tænke på bjerge. Han er en bjergelskende dreng, der spørger, om han må stå på ski sammen, hver gang vi mødes.

Nishi Nobuyukier, som bekendt, olympisk atlet i pukkelpister. Udtrykket "skifanatiker" passer bedst til ham. Nobu er 35, så vi er ikke fra samme generation, men han er en gammel ven og mere en lillebror end en junior. Jeg husker de dage, hvor vi stod på ski fra morgen til aften. Efter at have oplevet tre olympiske lege og erklæret, at han ville være skiløber for livet, selv efter pensionering, var det kun naturligt, at jeg inviterede ham til bjergene.

Junya Maruyamaer en 30-årig aktiv national demonstrationsløber, der ikke kun bestiger bjerge, men også hopper fra kickers. Han ved alt om forskellige typer skiløb og legemliggør den viden som skiløber. I øvrigt er Junyas off-piste skiløb næsten udelukkende pukkelpister.

Aiko Uemuragik i tredje klasse på sidste år i gymnasiet, da jeg gik i første klasse. Hun er en legende i pukkelskiløbsverdenen, da hun har deltaget i OL i Nagano og gjort Hakuba High Schools navn berømt. På det seneste har hun været aktivt involveret i bjergbestigning, og selv mens hun klatrer, er hun en kameraentusiast, der nyder at være udendørs og tage billeder.

De konkurrerede i forskellige sportsgrene i gymnasiet og er alle i forskellige aldre, så det er altid forfriskende at skøjte sammen på tværs af generationer

Mens vi klatrede, kom nogen pludselig med noget fra vores gymnasietid, og vi stoppede alle op.
Det handlede om et udendørs aktivitetshold, der blev undervist af hr. Yaguchi, som også var vejleder for skiklubben.

At samle vilde grøntsager, lave fiskelokker af drivtømmer og bruge dem til at fiske – det var unikke timer, typiske for Hakuba High School, og sandsynligvis ikke set på andre skoler. Timerne blandede alvor og sjov, hvor eleverne skulle fange fisk for at optjene point. Jeg huskede de dage, hvor jeg ikke kunne fange noget og skulle deltage i supplerende timer, og et smil bredte sig på mit ansigt.
Ud af de mange valgfag valgte alle udendørsaktiviteter. Alle elsker naturen.

Mens de mindes om trivielle ting, må de hver især have indset endnu engang, at det ikke er "skiløb", de elsker, men "skiløb i naturen", og at selv efter endt uddannelse er udendørsaktiviteter fortsat i en anden form

Det er det samme denne gang.
I løbet af sæsonen er alle engagerede i deres egne skiaktiviteter, såsom konkurrencer, fotoshoots og undervisning. Men når vi samles på denne måde, føles atmosfæren anderledes end vores sædvanlige skiløb.

Det er ikke kun fordi i dag er vores sidste skidag for sæsonen, men også fordi vi hver især har noget, vi gerne vil lave med vores ski på.

Alle havde mere end bare lyst til at rutsje.
Det var alt sammen en del af udendørsaktivitetstimerne, der havde fortsat uafbrudt siden gymnasiet.

Aiko klatrer med sit tunge kamera hængende over skulderen i håb om at forevige den smukke koboltblå farve i Hakuba Oike-søen, mens sneen smelter.
, på sin første seriøse bjergbestigning, er begejstret for at se havet derfra.
Junya klatrer, dækket af sved, og søger friheden ved skiløb, der er anderledes end tekniske konkurrencer, alt sammen for en øls skyld efter nedstigningen. Keisuke,
hvis hjerte banker af begejstring over den ukendte rute, fortsætter med at gå med tilsyneladende uendelig energi, mens han gransker det topografiske kort.
Og jeg vil dele glæden ved skiløb og at lede efter vilde grøntsager med alle, noget der kun kan opleves på denne tid af året.

Alle havde mere i tankerne end bare at skøjte. Dette var en del af de udendørsaktiviteter, der er fortsat siden gymnasiet

Mens jeg traskede op ad bakke, fortabt i tanker, kom to skiløbere hurtigt ned fra Funakoshi Peak.
Det er sjældent at møde andre her på denne tid af året.
Jeg hilste på dem, og de vendte sig om med strålende smil; de var sidsteårselever fra Hakuba High School.
Det gjorde mig glad at tænke på, at mine sidsteårselever stadig fortsatte deres udendørsaktiviteter. Jeg er sikker på, at de vil samle vilde grøntsager på vej ned ad bjerget.

Vi nåede bjergtoppen med udsigt over Hakuba Oike, og hver af os skyndte sig at hoppe i søen på vores egen frie måde.

Efter at have afsluttet vores løbeture, tog Aiko billeder af den betagende udsigt over Hakuba Oike, Keisuke legede i vandet ved søbredden, Nobu, tilsyneladende betaget af bjergets charme, klatrede hensynsløst op igen og kunne ikke gennemføre sine løbeture, og Junya, der ikke skulle overgås, klatrede op igen og lavede en spektakulær løbetur ned ad søen, mens han ivrigt ventede på en øl med en riskugle i hånden.

Vi elsker ikke bare "skiløb", vi elsker "skiløb i naturen"

Da solen begyndte at gå ned, begyndte vi vores nedstigning og klatrede tilbage op fra søbredden.

Fra bjergtoppen i skumringen kunne vi tydeligt se skolebygningen tilhørende Hakuba High School, som havde lært os at lege i bjergene i sameksistens med naturen.
Båndet mellem Hakuba High School-alumner, smedet gennem skiløb, overskrider generationer, og vi vil fortsætte med at stå på ski sammen i mange år fremover.

Foto:Hiroya Nakata