"SKIMO" er blevet en ny olympisk sport. Ken Fujikawas drøm ud over speedtouring

Uanset om det er skiløb eller klatring, fortsætter bjergatleten Ken Fujikawa, 51 år gammel, med at vise vejen.
Hans selvbiografi, "SPEED TOURING: The Life and Records of Mountain Athlete Ken Fujikawa", der blev udgivet sidste vinter, blev et varmt emne i bjergbestignings- og skisportsverdenen.
"SKIMO" vil blive introduceret som en ny begivenhed ved OL i Milano-Cortina i februar 2026. Med stigende eksponering uden for specialiserede medier er han en figur, man skal holde øje med.
Vi spurgte denne sande bjergmand, der førte an i den japanske bjergbestigningsscene som atlet i dens tidlige dage og lagde grunden til den, om hans syn på fremtiden.

Øverst er "Speed ​​Touring"

Fujikawa Ken, der er bosat i Sapporo, Hokkaido, har mange forskellige roller. Det er ekstremt vanskeligt at liste alle hans titler med det begrænsede antal tegn. For eksempel..

- En bjergskiløber med en rekord på 7 sejre i træk i SKIMO (Ski Mountaineering) Japan Championships
- En speedhiker med den korteste rekord med at bestige alle 100 berømte bjerge i Japan på bare 33 dage
- En bjergguide, der guider både japanere og udlændinge gennem de fire sæsoner
- En ski- og telemarkinstruktør
- En teknisk repræsentant for mærker som "Scarpa" og "Black Diamond"

Bogen, der samler hans præstationer til dato, som er blevet hans definerende titel, er "SPEED TOURING: The Life and Records of Mountain Athlete Ken Fujikawa" (skrevet af Ayako Yokoo / redigeret afRikka Editorial Office), udgivet i december 2024.

"I omkring fire år, fra den oprindelige idé til bogen, arbejdede jeg sammen med redaktøren for at forfine dens struktur og indhold. Min vision, eller rettere sagt, det jeg brænder mest for, er speedtouring.
Både den 33 dage lange bestigning af Japans 100 berømte bjerge i 2014 og SKIMO-konkurrencen, jeg deltager i hvert år, er former for træning til speedtouring. Jeg foreslog, at vi kondenserede alt det til én bog. Der var nogle drejninger og vendinger undervejs, men jeg synes, resultatet er en interessant bog, der stemmer overens med mine intentioner."

Denne bog er ikke skrevet af Ken Fujikawa selv. Den er skrevet af Ayako Yokoo, en redaktør hos forlaget, som har et langvarigt forhold til Fujikawa, baseret på Fujikawas historier. Yokoo er tidligere redaktør af bjergbestigningsmagasinet "Yama to Keikoku", en certificeret vejrudsigtsperson og en sand bjergentusiast, der selv nyder bjergbestigning, skimo og telemarkskiløb.
Med andre ord blev denne bog færdiggjort gennem et samarbejde mellem Fujikawa og Yokoo, som kender Fujikawas præstationer og baggrund meget godt.

"Det kunne have været nemmere at udgive gennem et stort forlag. Salgstallene kunne have været mere garanterede. Men jeg tror, ​​at kvaliteten af ​​den færdige bog afhænger af den ansvarlige redaktør.
Hvor meget dybdegående kommunikation man har med sin redaktør, og hvor godt I deler de samme mål. Man kan ikke skabe noget godt bare ved at være en del af en stor organisation. I den forstand har jeg kendt Yokoo-san i lang tid, og han har fulgt mine fremskridt på afstand, selvom det kun er på afstand. Jeg er glad for, at jeg var i stand til at skabe en bog på det rigtige tidspunkt, da Yokoo-san startede sit eget lille forlag."

En banebrydende bog, der vil forblive i historien for kommende generationer

I stedet for blot at overlade produktionen af ​​bogen til en redaktør, havde Fujikawa selv et objektivt syn på sit ideelle færdige produkt

"Hvis den sælger mange, kan den måske give en vis indkomst. Men selvom den ikke sælger i stort antal, ville jeg have, at det skulle være en bog, der er unik og skiller sig ud for fremtidige generationer.
Selv hvis kun få mennesker finder den interessant, tror jeg, at det er den slags indhold, der virkelig vil appellere til dem, der accepterer den."

Uanset hvor dygtig man er til at skrive, eller hvor god man er til at lytte til andre, er dette ikke noget, som alle kan skrive. Det
kan kun skrives af en person, der har oplevet bjergbestigningens barske natur, forstået bjergenes enorme vidder på første hånd, og som virkelig har forstået den passion og indsats, Fujikawa lægger i at møde dem.

"Jeg arbejdede engang meget for ski-relaterede magasiner, så der er masser af redaktører, der kun ser på skisportsaspektet, men der er få redaktører, der ser på mine aktiviteter som en helhed, inklusive bjergbestigning.
I den forstand er det lettere for mig at forklare tingene. Ikke for langt væk, ikke for tæt på. Jeg tror, ​​at den gode afstand er det, der resulterede i den stil, jeg forestillede mig."

Fujikawa er også en ivrig læser, især af filosofibøger. Hans skriverier, inklusive hans blog ( http://telemark.fujiken.boy.jp ), er præcise, rytmiske, logiske og lette at forstå. Mon han nogensinde overvejede at skrive for sig selv?

"Det lyder som en pralende historie, så jeg kunne ikke have skrevet den selv. Jeg synes, det var godt, at Yokoo-san skrev den fra et tredjepartsperspektiv."

Hvad er speedtouring egentlig?

Hvad er "speed touring" præcist, hvilket også er titlen på dette program? Er det noget, der flytter de fysiske, mentale og geografiske grænser, ligesom programmet " Beyond the Mountain Ridge: Tokachi Mountain Range to Daisetsuzan Speed ​​​​Touring ", der blev sendt på NHK Hokkaido i november 2024?

"Stilen i det program er et udfordrende aspekt for mig. Men for mig er speedtouring lidt mere afslappet. Det er
noget, der inkorporerer elementer af 'lethed' og 'fart' i en typisk touringstil. Det er ikke de 'ski-fokuserede' backcountry-skiture, der er populære i Japan, men snarere en europæisk skitur, der er mere 'rejsefokuseret'.
For mig er sidstnævnte den ideelle skistil."

Når man taler om bjergatleten Takeshi Fujikawa, er én præstation, der ikke må glemmes, hans syv nationale mesterskaber i SKIMO (ski-bjergbestigning). Hvilken position indtager SKIMO for Fujikawa?

"SKIMO er det højeste niveau af speed touring træning. Det er som hverdagsløb."

At vinde syv mesterskaber i træk med bare daglig træning er imponerende. SKIMO er en rekordbrydende begivenhed, og arrangørerne forbereder de sneklædte bjerge til begivenheden. Den barske, men smukke, uberørte vildmark i de sneklædte bjerge er præcis, hvor Fujikawa skal være

"Personligt vil jeg gerne have, at flere prøver SKIMO, på en bredere og mere afslappet måde.
Det er fint, hvis de bare gør det af nysgerrighed, eller hvis de tænker: 'Der er en konkurrence, så jeg prøver det.' De behøver ikke at sigte efter at vinde. Med andre ord, selvom de ikke konkurrerer, håber jeg, at det spreder sig i Japan som en slags motion, ligesom jogging, hvor de måske tænker: 'Bjerget er ikke i god stand i dag, så jeg klatrer op og står ned ad pisterne i SKIMO-stil.'
Det er noget, jeg altid har tænkt på, siden jeg begyndte at arbejde med SKIMO."

I Europa, hvor SKIMO stammer fra, er det en lettilgængelig tidsfordriv og træningsform, som alle kan nyde.
Men selvom japanske skisportssteder generelt forbyder klatring op ad pisterne, er det så acceptabelt i Europa?

"Grundlæggende er Europa et frit sted, der værdsætter personligt ansvar. Selv i skisportssteder som Zermatt er der masser af mennesker, der klatrer op ad pisterne og står på ski ned.
Lifterne kører, og de har liftkort, men de vil bare klatre op for at få motion, noget i den stil."

At klatre langs en fungerende skilift er et utænkeligt syn i Japan.
Selv hvis du skulle støde på sådan et syn, ville du sandsynligvis blive forbløffet og tro, at det er en stoisk topatlets værk.

"SKIMO i Japan fokuserer for meget på topniveau. Det er slet ikke sådan i Europa. Selvfølgelig gør folk, der tager det seriøst, det på et højt niveau, men bundniveauet er meget mere substantielt.
Hvis du tager til et lille skisportssted i Europa, vil du se mødre med babyer på ryggen klatre op ad pisterne på deres SKIMO. Når du siger: 'Det må være hårdt at bære en baby,' vil de sige: 'Nej, det er forfriskende og føles fantastisk.' De står
ikke bare ned ad ski, men klatrer op for at få klaret deres tanker. Selvfølgelig er det ikke en god idé at gå op ad bjerget med en baby på ryggen. Men hvis du bliver på siden af ​​pisten, kan du klatre lidt op og stå ned ad ski. Det er en fantastisk måde for alle at blive involveret i SKIMO og touring.
Jeg synes, det er sådan, SKIMO virkelig burde være."

Når du hører ordet "SKIMO", forestiller du dig måske atleter i stramme kjoler og hjelme, der gisper og ryster på skuldrene og ser lidt skræmmende ud

"OL er måske spændende for de mest elite SKIMO-atleter, men jeg tror ikke, det er sportens kerne. Japan har misforstået dette vigtige aspekt, hvilket er grunden til, at det ikke spreder sig."

Fødslen af ​​et skisportssted, hvor man kan klatre og stå på ski

Så Fujikawa besluttede sig for at tage affære på egen hånd og gøre det muligt at stå på ski op ad pisterne på det skisportssted, hvor han arbejder som instruktør

"Jeg ville ændre den gængse opfattelse af, at man ikke bør vandre op ad pisterne, så jeg gjorde det muligt at vandre op til mit hjemsted, Sapporo Bankei Ski Resort.
Først talte jeg med rektoren for den skiskole, jeg er medlem af, og fik hans forståelse. Rektoren fungerede som forbindelsesled til skisportsstedet, og vi har prøvet forskellige ting. Vi har
afholdt en række SKIMO-konkurrencer på pisterne, og skisportsstedet har brugt sit budget på at forberede omkring 20 sæt ski og støvler til leje."

Sikke en innovativ idé det er ikke kun at gå med til at bestige pisterne, men også at leje skiudstyr

"Det vigtigste er at klatre op ad de præparerede pister med skins og stå på ski ned, i stedet for at køre ud i vildmarken.
Selv hvis du starter ude i vildmarken, synes jeg, at det første, du skal gøre, er at klatre op ad de præparerede pister og stå på ski ned. Vi
samarbejder med skisportsstedet om at lave ruter, udskrive guidefoldere og åbne disse ruter for folk, der vil klatre. Det er et lille skisportssted, så det er ikke blevet en stor bevægelse, men det har været etableret og har kørt godt i over 10 år."

Hvorfor modsætter skisportssteder sig overhovedet klatring på pisterne? Er det fordi det er farligt? Eller er det fordi det ikke genererer salg af liftkort?

"Det simpleste, alle tror, ​​er risikoen for kollisioner mellem skiløbere og klatrere.
Men det er en misforståelse; der har været nul ulykker indtil videre. Hvad angår penge, handler det hele om liftkort, og der er ingen ende på det. Almindelige mennesker kommer til skisportsstedet og nyder at stå på ski. Skisportsstedet giver den plads. Jeg synes, dette er en
god mulighed for at udvikle andre forretningsmodeller end salg af liftkort, og en mulighed for folk, der ikke står på ski, til at være opmærksomme på skisportssteder."

En ny fritidsaktivitet kaldet sælvandring

At klatre op ad pisterne på et skisportssted og stå på ski ned ad dem. Det er en afslappet aktivitet, der er sjov, træning og hverdagsmotion på én gang. Det er helt anderledes end SKIMO.
Så Fujikawa kaldte det "Sælvandring".

"Ved at fastgøre klatreskind til bunden af ​​skiene kan du øve dig i at gå i stedet for at konkurrere. Ski er ikke bare redskaber til skiløb;
de er et alsidigt og fremragende transportmiddel, der kan bruges til at gå og klatre. Begyndere kan ikke bare hoppe direkte ind i de sneklædte bjerge.
Jeg ønsker, at pisterne skal være et sted, hvor alle skiløbere, fra dem, der sigter mod offpistskiløb til dem, der sigter mod en førsteklasses skicertificering, kan øve sig."

For os almindelige mennesker skal skisportssteder, den mest velkendte sneoverflade, åbnes for begyndere; ellers vil intet sprede sig.
Fujikawa, der havde følt sig frustreret over, at SKIMO og speedtouring ikke havde slået rod i Japan, som de har gjort i Europa, tog et stort skridt fremad.

"Derfor behøver du ikke noget udstyr. Alt du
behøver er skins og måske en drink. Vi ville gerne øge antallet af begyndere så meget som muligt, så vi havde instruktører med erfaring fra skiskoler til at fungere som guider og involverede en række forskellige personer. Hvis du pludselig overdrager udstyr til en almindelig skiløber, kan de ikke gøre det, vel? Du
behøver ikke en som en specialistguide, du har bare brug for en til at lære dig, hvordan du håndterer udstyret og det grundlæggende i at gå. En instruktør kan trods alt stå på ski ned ad bakke med en nybegynder. Hvis flere skisportssteder som dette åbner op, tror jeg, at SKIMOs appel vil sprede sig til et bredere publikum."

Da Fujikawa talte om SKIMO, fornemmede jeg et strejf af ensomhed i hvert ord, han sagde, en følelse af frustration over, at selvom off-piste skiløb boomede i ski- og snowboardverdenen, var SKIMO ikke særlig kendt blandt den gennemsnitlige skiløber

Efter at have mestret ski- og klatreteknikker og konfronteret de snedækkede bjerge, tager bjergatleter nu det næste skridt. Synet af en mor med en baby på ryggen, der skier op ad pisterne på et japansk skisportssted. Det er Fujikawa Kens drøm for SKIMO

Samtaledato: 1. februar 2025 (lørdag)
Samarbejdspartnere for samtaler: Lost Arrow