Vi er venner | Chiba Yasushi og Kimura Shuntas skiliv

Tre skøjteløbere i perfekt synkronisering. Til venstre er Shunta Kimura, i midten er Yasushi Chiba, og til højre er Mr. Imahara, som ofte skøjter sammen med de to andre.
Foto/Yusuke Kunimi

Der er to skiløbere, der står på ski i Hokkaidos bjerge og optager deres eventyr på video. Deres navne er Chiba Yutaka og Kimura Shunta. De videoer, de stille og roligt uploader til sociale medier for deres egen tilfredsstillelse, har stille og roligt fået opmærksomhed, så vi besluttede at se nærmere på, hvilken slags skiløbere de er. De deltager ikke aktivt i konkurrencer, og de skaber sig heller ikke et navn ved at lave videoer. Vi interviewede disse to skiløbere for at finde ud af mere om deres ærlige og urokkelige tilgang til skiløb

Min lyst til at stå på ski voksede gradvist i løbet af mine universitetsår,
og jeg udnyttede skolens skiløbssystem flittigt.

- Først og fremmest, kan du fortælle os om din skihistorie?

Kimura:"Jeg er fra Aichi-præfekturet, og jeg er interesseret i friluftsliv og udendørsaktiviteter, så jeg kom til Iwamizawa for at studere friluftslivsprogrammet i sportspædagogik på Hokkaido University of Education, et nationalt universitet. Jeg
havde aldrig stået på ski før, men en sidsteårselev spurgte mig: 'Vil du prøve at stå på ski?' og da jeg sagde 'ja', bad han mig om at købe telemarkski på Yahoo! Auctions. Det var Fischer Watea 78-ski, og jeg fik dem for 30.000 yen inklusive støvler. Mit skitøj var Columbia, som min sidsteårselev havde på. Jeg vidste ingenting om telemarkskiløb, så jeg tænkte: 'Er det okay!?' fordi mine ski var de eneste, hvor hælene løftede sig. Jeg har stået på telemarkski lige siden."

Chiba: "Jeg er fra Sapporo. Jeg har seks søskende, og mine to ældre brødre stod på ski, så jeg har stået på ski med dem, siden jeg var omkring to år gammel. De købte mig et sæsonkort til Moiwayama Ski Resort, som lå tæt på, hvor vi boede på det tidspunkt, og kørte mig derhen og tilbage. Nogle gange glemte de dog at hente mig (griner). Jeg gik på
det samme universitet som Shunta, University of Education, men campus var anderledes, så jeg var i Asahikawa. Fra folkeskolen til mit fjerde år på universitetet var jeg i fodboldklubben, så jeg havde ikke mange muligheder for at stå på ski seriøst, før jeg blev færdiguddannet.
Da jeg kom på universitetet, blev banen begravet i sne, så jeg tog bare til Kamui eller Santa (Present Park), som ligger tæt på Asahikawa, fra tid til anden. Selv nu har jeg altid stået på ski for sjov, ikke for konkurrence."

- Hvor og hvordan mødtes I to?

Kimura:"Vi var på forskellige universitetsområder, men vi havde fælles venner. Så vi mødtes for første gang i vores tredje år på universitetet."

Chiba: "Det er rigtigt. Jeg kan huske, at vi stod på ski sammen på Sandan-yama."

Kimura:"Jeg kan slet ikke huske det."

Chiba: "Dengang havde Shunta den samme Salomon-heldragt på, som Mark Abumar havde på. Den var baggy, og han havde Liberty Genome-støvler på, og han stod endda på telemarkski. Jeg vidste ikke rigtig meget om telemarkskiløb, så jeg syntes bare, at han var utrolig hurtig til at traversere."

Kimura:"Traverse!? Skal den ikke bare glide?"

Chiba: "Min skøjteløb føltes som om, der var fjernet en lille smule af en limiter. Jeg ved ikke, om det var godt eller dårligt, men jeg ved det stadig ikke rigtigt (griner). Dengang var jeg virkelig vild med at hoppe ud fra klipper. Det er jeg stadig, men jeg husker, at vi pressede hinanden. Hvis der var en klippe, ville vi hoppe højere og højere. Når jeg ser tilbage nu, var det ikke så højt, men vi pressede hinanden og forfulgte gradvist større spring. Det var efter jeg begyndte at se Hodj (Erik Jorefson), at jeg blev bevidst om hans stil, hans klippehop, der føltes som om han svævede lige op."

- I mødtes på jeres tredje år på universitetet og begyndte at skate sammen, men selv i jeres alder presser I stadig hinanden og skater som venner. Hvad var årsagen til det?

Kimura:"Jeg gad vide, hvad det er?"

Chiba:"Blandt de mennesker omkring mig, der kunne lide Cliffhanger og jumping, og som jeg kunne presse hinanden med, var der ingen andre end Shunta. Da jeg vendte tilbage fra studier i udlandet i mit fjerde år på universitetet, talte vi om, at vi ville skate sammen, men vi fik aldrig rigtig muligheden.
Så, da COVID-19 spredte sig, faldt Shuntas arbejde, og han havde mere tid til at skate i sit privatliv, så vi begyndte at skate sammen."

Kimura: "Det er rigtigt. Før COVID-19 hjalp jeg til som guide for et turistfirma om vinteren. Det var overraskende travlt i sæsonen, så jeg havde ikke meget tid til at stå på ski med mine nære venner. Så jeg begyndte med det sidste år."

--Du nævnte at studere i udlandet, men var det en slags træning til skiløb?

Chiba: "Hokkaido University of Education har et udvekslingsprogram. Hvis du deltager i et udvekslingsprogram i et år, vil din dimission blive forsinket med et år, men undervisningen for det år er gratis. Værtsuniversitetet er også gratis, så du skal kun betale for leveomkostninger. For at være ærlig besluttede jeg mig for at studere i udlandet for at stå på ski. De har partneruniversiteter over hele verden, og jeg ville ikke et sted hen med en masse japanere. På grund af skiløb og bjerge indsnævrede jeg det til Bergen i Norge og Calgary i Canada.
Der er krav til point for at ansøge om udvekslingsprogrammet, og jeg prøvede mit bedste, men jeg nåede ikke til Calgary, så jeg valgte Bergen. Der er næsten ingen udvekslingsstuderende i nogen af ​​dem. Jeg troede, at begge ville være fine.
Forresten er Alaska på et niveau, som Shunta kunne komme op på."

Kimura:"Stop det, stop det (griner)"

Chiba:"Jeg tænkte, at hvis jeg blev lærer, ville jeg ikke kunne stå på ski frit. Så jeg besluttede mig for at tage til Norge i en hel sæson bare for at stå på ski."

--Hvor blev Shunta af?

Kimura:"For mig var det Anchorage, Alaska. Jeg var splittet mellem det og Fairbanks, men Anchorage havde gode skisportssteder som Turnagen Pass og Hatcher Pass, så jeg syntes, at miljøet var bedre. Jeg mødte nogle bjergglade ældre fyre der, som altid tog mig med på ski i weekenderne. Men... jeg var så flad, at jeg ikke kunne betale mine universitetskollegiumsgebyrer, så jeg var tvunget til at rejse før jul, haha."

-Så?

Kimura: "Da jeg var på et studievisum, skulle jeg egentlig være i Alaska, men jeg var i problemer, fordi jeg ikke havde et sted at bo. Så jeg spurgte rundt, og en jeg kendte sagde, at jeg kunne bruge en minibus parkeret ved et skisportssted kaldet Stevens Pass i staten Washington som min seng i sæsonen. Så jeg tog derhen i januar. Jeg købte et sæsonkort og pendlede til skisportsstedet med minibus indtil april. Så kontaktede universitetet mig og fandt ud af, at jeg ikke var i Alaska, så min studieperiode i udlandet, som skulle have varet indtil august, blev afbrudt... (griner)"

Chiba: "Du blev råbt meget ad, haha."

Kimura:"Jeg blev tvunget til at skrive et rigtig langt undskyldningsbrev (griner). Jeg kunne måske ikke engang få mine universitetspoint, men på en eller anden måde lykkedes det mig at blive færdiguddannet."

-Hvor fik du motivationen fra til at begynde med telemarkskiløb på universitetet og tage til Alaska?

Kimura: "Det første år eller to stod jeg bare på ski på skisportssteder. Jeg var ikke på et niveau, hvor jeg kunne stå på vildmarken (BC), og selv når jeg kørte ind i bjergene, kunne jeg ikke gøre noget, og jeg kunne knap nok komme ned. Den allerførste piste på Sandan-yama lignede en mur for mig. Men så, i mit tredje år, mødte jeg Chiba-chan og så hende stå på ski, og jeg tænkte oprigtigt: 'Det er fedt, jeg vil gerne blive bedre.'"

Det er mærkeligt at sige, at jeg beundrede ham, men det var det, jeg troede. Han fik mig til at ville stå på ski på det niveau. Det var mit tredje eller fjerde år. Jeg ville også gerne til udlandet, og hvis jeg kunne stå på ski, ville det være endnu bedre."

Er det skæbnen, at vi står på ski i dronernes tidsalder!?
Et system, hvor to mennesker står på ski og filmer hinanden.

- Hvor meget står I to på ski i løbet af sæsonen?

Chiba: "Jeg er folkeskolelærer, så jeg bruger mine ferier på at stå på ski hele tiden, normalt omkring 60 til 70 dage. Men da mine ferier følger kalenderen, er der gode og dårlige dage. Sidste sæson var vejret ikke fantastisk, så jeg stod kun på ski i lidt over 50 dage. Shunta burde have stået lidt mere på ski end det."

Kimura:"Det er rigtigt. Jeg arbejder som guide, så jeg står på ski omkring 100 dage om sæsonen."

--Hvor ofte står I to på ski sammen?

Kimura:"Vi begyndte at stå på ski sammen efter Chiba-chans skole gik på vinterferie. Siden da har vi stået på ski sammen næsten hver weekend."

--Vejret og bjergforholdene vil også spille en rolle, men hvor skal du stå på ski?

Kimura: "Da vi begge bor i Sapporo, tager vi ofte til nærliggende steder som Mt. Yotei og Mt. Shiribetsu. Vi kan komme dertil på under halvanden time fra hvor vi bor. Vi kan løbe en lang tur ned ad pisterne, så vi tog derhen meget."

Chiba: "Jeg besøgte Yotei-bjerget cirka én ud af tre gange."

-Når I tager til BC, er det så normalt kun jer to?

Chiba: "Der er én person mere. Når det bare er Shunta og mig, varer samtalen ikke længe ... Han hedder Imahara, og han bor i Sapporo. Han er oprindeligt fra Hokkaido Universitets bjergskiklub. Han ved alt om laviner, redning og vejrudsigter, og han er utrolig hurtig til at vandre. Han er leder af sneskoholdet, så han presser os virkelig op ad bakke. På det seneste har han fundet ud af, at vi sparer på vores energi, så han er holdt op med at lave stien for os (griner)."

Dagen før vi tager ud i bjergene, tjekker vi tre vejret, vinden og sneforholdene, og så sigter vi mod at tage til et sted i Hokkaido med godt vejr. De fleste af vores ture er engangsture, dagsture

- Tager du nogensinde på ture med overnatning?

Kimura: "Grundlæggende set, uanset hvor vi tager hen, kommer vi næsten altid tilbage til vores hjem i Sapporo. I starten af ​​sæsonen er den nordlige del af Hokkaido god, så vi har boet på en internetcafé i Asahikawa et par gange. Det kan også være fordi ingen af ​​os drikker alkohol. Vi går ikke ud at spise middag eller til en varm kilde efter skiløb og siger: 'Det var en fantastisk dag!' Jeg synes, det er lidt usædvanligt."

Chiba:"Griner"

Q: I to er skiløbere, men I tager også billeder og videoer af hinandens skiløb. Vi spørger jer om jeres metoder senere, men hvad er jeres formål?

Se dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Yutaka Chiba (@yutakachiba.newaccount)

Se dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Yutaka Chiba (@yutakachiba.newaccount)

på sin Instagram-konto"earn your turns". Med Chibas ord betyder "earn your turns" "at tænke over og fokusere på hver linje ved at tjene den tid, du bruger på at klatre og glide på dine egne ben." Ikke alene er Chibas aggressive kørsel imponerende, men videoen, der indfanger forskellige bjergområder i Hokkaido fra luften, er et must-see.

Chiba: "Hmm, jeg tror det er selvtilfredsstillelse for mig. Jeg tænker normalt slet ikke på den slags ting, så jeg tænkte lidt over det, og det er selvtilfredsstillelse, men det er også et sted at udtrykke sig. Og jeg tror også, det er en måde at give tilbage til de mennesker, der støtter mig med mit udstyr, at gengælde den støtte, de har givet mig."

Kimura: "Vi havde filmet videoer indbyrdes før det. Vi tænkte, at det ville være en lille måde at give tilbage til producenterne, hvis vi kunne få det ud i medierne. Men siden sidste sæson har vi gjort det hele selv, fordi de steder, vi tager hen, er ret nicheprægede, og vi går i 6 eller 7 timer, så der er meget få kameramænd eller folk, der kan arbejde sammen med os. Der er næsten ingen i vores lokalsamfund heller. Så hvis vi vil efterlade en optagelse af det på video, tænkte vi, at det var den bedste løsning at filme det selv."

--Jeg forstår. Så dit primære mål er at give tilbage til producenterne for deres støtte? Hvad håber du at opnå ved at udtrykke dig selv gennem video?　

Chiba: "Hvordan går det, Kimura-kun?"

Kimura: "Jeg elsker telemarkskiløb. Mit tema er, hvordan man står på ski på en cool måde i naturen, så det ville være fantastisk, hvis jeg kunne udtrykke det i backcountry-skiløb. Jeg har dog ikke noget særligt ønske om at konkurrere i freeride-konkurrencer. Det er ikke bare, at vi onanerer, men vi har et stærkt ønske om bare at stå på ski, at køre telemarkskiløb."

Telemarkskiløb er ikke en populær sport, så jeg håber, at flere mennesker vil se mig stå på ski og have lyst til at prøve det. Jeg håber at skabe et stærkt fællesskab som det i Hokkaido. Det er et af mine mål, og det er en forlængelse af den sjove oplevelse, jeg har."

-Hvad synes du gør en telemarkski fed?

Kimura: "Alpint skiløb er utrolig hurtigt, og fartfølelsen er overvældende anderledes. Så mit mål er at skubbe ned ad stejle skråninger, hoppe over klipper og komme hurtigt ned på de ustabile telemarkski. Efter min mening er der ikke mange mennesker, der kan køre så hurtigt som Chiba-chan og køre direkte ned ad pisterne. Hvis du ser videoerne, kan du se det tydeligt, men jeg tror, ​​der er få mennesker i Japan, der kan stå på ski med den hastighed på pister og ned ad kløfter. Jeg synes, det ville være fedt, hvis jeg kunne udtrykke det med telemarkskiløb. Jeg har ikke set den slags skiløb med telemarkski særlig ofte."

- Hvad med Chiba-kun?

Chiba: "Når jeg tænker over det, er det at efterlade en videooptagelse noget at være stolt af. At falde lodret ned ad stejle skråninger. Det er det samme med de pæle (hjortehorn), jeg selv laver, men i bund og grund vil jeg ikke have det, som alle andre har, og jeg vil gøre ting, som ingen andre gør."

Der findes et par videoer af bjergene i Hokkaido, men der er ikke mange objektive luftfotos af skiløb på fantastiske steder eller optegnelser over, hvor hurtigt folk står på ski. Så jeg føler, at det er min skæbne som skiløber i denne drone-æra. Jeg tror, ​​det er tid til, at jeg bliver den første person i Hokkaido, der gør det, en pioner

Men droner er virkelig besværlige. De er tunge, og hvis de styrter ned, kan det være dyrt og stressende. Selv bare det at stå på ski på bjerget er rigtig sjovt, men når alt går godt og falder på plads, er følelsen af ​​at have opnået noget helt særligt

For at være ærlig, hader jeg at bestige bjerge. Men når jeg først får den følelse, kan jeg ikke vende tilbage til et skisportssted. Mit mål er at bruge en drone til at tage billeder af alle de steder, hvor folk nogensinde har besteget bjerge, og at blive standarden for bjergskiløb i Hokkaido

Kimura:"Det er ret irriterende, lol."

Chiba: "Hvis videoen uploades til nettet, kan alle se den når som helst. Jeg vil have, at folk tænker: 'Jeg vil overgå skøjteløbet i denne video.'"

-Hvem var det, der i første omgang foreslog at arbejde med droner?

Kimura: "Det var mig, der begyndte at bruge droner på TAC Tokachi Adventure Club. Jeg optog videoer ved siden af ​​mit arbejde som raftingguide. Før det var der en anden person, der filmede, men de kunne ikke arbejde så meget sammen længere. Så vi besluttede at gøre det selv. Vi øver os gradvist, så alle kan filme lige meget. Vi
har én drone og to sendere, så alle kan filme. Når én person går ned ad raften, sænker vi dronen helt ned og hæver den derefter igen. På den måde kan folk, der går ned senere, også blive filmet. Det er blevet en stil, hvor vi kan filme, mens vi går ned ad raften."

--Du bruger to sendere til én drone. Giver det mange problemer?

Chiba: "I starten var der en masse problemer. Først og fremmest batteriet. Når den bliver kold, vil dronen ikke lette. Gimbal fryser og bevæger sig ikke. Jeg lærte også noget, da jeg styrtede den engang. Jeg brugte en iPhone tilsluttet senderen som skærm, mens jeg styrede den, men da den styrtede, blev forbindelsen mellem iPhonen og senderen pludselig afbrudt, og jeg vidste ikke, hvor jeg fløj hen. Jeg undersøgte hvorfor, og det viste sig, at iPhone 10s og nyere modeller har en væskedetekteringsfunktion.
I vinterbjerge kan selv en lille smule fugt udløse den og afbryde forbindelsen. Efter at have oplevet og undersøgt alle mulige mindre problemer som det, bruger jeg nu en iPhone 7 Plus, som ikke har en væskedetekteringsfunktion, som skærm. Der er så mange problemer, så for at være ærlig, kan jeg ikke lide droner (griner)."

--Det virker som om, der er mange andre stressfaktorer end bare skiløb

Chiba: "Det er rigtigt, vi får ofte lov til at tage billeder af den første person, og når vi så skal til at tage billeder af den anden person, skal vi vente på, at vejret klarer op, og til sidst kan vi slet ikke tage nogen billeder. Jeg vil bare gerne kunne stå på ski komfortabelt."

Kimura: "Der er en vis stress forbundet med at skulle grave en snehule og vente, indtil forholdene er de rette for at flyve dronen. Og det handler ikke bare om at glide ned og føle sig glad. Jeg er altid bekymret for, om jeg kan få gode billeder, og hvordan vejret bliver, når det bliver min tur. Hvis bare der var en anden, der kunne gøre det helt selv med dronen... Vi gør det, samtidig med at vi står over for risikoen for laviner, så jeg synes, det er en ret stor indsats."

- Tager du kun billeder med droner?

Chiba: "Sidste sæson brugte jeg kun en drone og et GoPro. Nogle gange tog Kei-san (Kei Sato) mig med til fotosessioner. Og nogle gange tog jeg med folk, jeg mødte i bjergene, som er interesserede i fotografering. Vi tog afsted, hvis klatringen ikke var for lang, og vi kunne justere tempoet."

Se dette opslag på Instagram

Et indlæg delt af Shunta Kimura UME (@dadadadadavo603)

Kimura:"Jeg overvejer at købe en gimbal, så jeg kan tage sporingsbilleder med mit DSLR."

Chiba: "Men det kan man ikke gøre på den store linje."

Kimura:"Det er rigtigt. Desuden tænker vi ikke på at skyde på dage med dårligt vejr. Vi har det fint med alt andet end store pister."

Chiba: "Især i de seneste par sæsoner har jeg følt, at jeg har forsømt dybpuddersne."

Kimura: "Det er rigtigt. Du tager ofte til de isglatte pister. Forholdene er gode alle steder undtagen på de pister, du vil stå på ski på, men de linjer, du vil stå på ski på, er isglatte. Det virker ikke som om, du rigtig nyder puddersneen."

Højdepunktet i sidste sæson var den eksplosive kløft ved Optateshike.
Hvordan vil deres aktiviteter udvide sig herfra?

--Du har stået på ski i bjerge over hele Hokkaido, men hvilken et ville du sige var den bedste?

Chiba: "Der er så mange! Jeg kan ikke engang vælge. Hvor skal jeg tage hen? Optateshike, Shunta har været der én gang, og jeg har været der to gange."

Kimura:"Sydøstsiden, ikke sandt?"

Chiba:"Det er rigtigt. Det hedder Bakuretsuzawa (Eksplosiv Strøm). Pisterne var fantastiske der, og vi fik nogle fantastiske optagelser. Det sted var fantastisk."

- Hvor langt vil du klatre?

Chiba: "Da vi tog til Bakuretsuzawa med Shunta og de andre, tog det omkring fem en halv time, ikke?"

Kimura:"Omkring 6 timer."

Chiba:"På det tidspunkt var Imahara-kun, som vi lige talte om, der ikke (griner). Anden gang Imahara-kun slæbte mig rundt, varede det fire en halv time."

- Hvilken slags hældning er det?

Chiba: "Højdeforskellen er omkring 700 m. Den er ikke så stejl som Mount Yotei, men den er ret lang som en enkelt landingsbane. I begyndelsen er der to gode affyringsrampe nær toppen, og man flyver derfra. I midten deler landingsbanen sig, og man kan gå over til en smal landingsbane eller en bred, åben skråning."

Den rute jeg tog dengang, var en rute der førte mig gennem en bakkekløft, der ændrede sig en del og derefter smeltede sammen med en stor bæk. Jeg spekulerede på, hvordan hældningen var. Først var den slet ikke stejl. Omkring 30 grader. Så ved bakkekløften var den omkring 40 grader. Den var ikke så stejl."

Kimura:"Men afhængigt af hvordan sneen er hobet op, kan den være ustabil, og der er nogle områder, hvor det ser ud som om, der kan ske en lavine, så det er ret spændende."

Chiba:"Da jeg valgte Shunta, var det lidt for dybt."

Kimura:"Der var mere sne end jeg havde forventet, så jeg kunne ikke køre særlig hurtigt. Det var dog ikke så voldsomt."

Chiba: "På det tidspunkt var en af ​​senderne i stykker, ikke? Vi kunne ikke filme Shuntas skøjteløb, så han overtog optagelserne. Derfor tilbød han at give mig den bedste ramen i Hokkaido, som ligger i nærheden af ​​mit sted. Lige netop den ene dag gik jeg ud at spise, efter jeg kom hjem (griner)."

Kimura:"Det var den eneste. Så gode var Chiba-chans optagelser. Skøjteløbet og filmoptagelserne passede virkelig sammen. Det var det mest tilfredsstillende øjeblik."

Chiba: "Men hvis vi taler om den mest behagelige måde at stå på ski på, ville jeg sige Ashibetsu-dake, Honya."

Kimura:"Mig også."

Se dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Yutaka Chiba (@yutakachiba.newaccount)

--Hvor lang tid tager det at bestige Mount Ashibetsu?

Chiba: "Det tager ikke så lang tid at komme til Ashibetsu, måske omkring 5 timer."

Kimura:"Hvis vi gik i et normalt tempo, ville det nok tage omkring syv timer, ikke sandt? Men vores afdelingsleder Russell (den førnævnte Imahara-kun) var der på det tidspunkt. Han lavede dog ikke så meget Russell-arbejde. Tempoet var ret hurtigt."

Chiba: "Når jeg er sammen med Imahara-kun, har jeg en tendens til at stole på ham. Kernen i Ashibetsu er den sidste del, hjemturen. I lidt over en time krydser man konstant floden, og går til venstre og højre. Der er nogle gode pister til skiløb, som Honya og A-Gully, men jeg tror, ​​det er derfor, der ikke kommer mange mennesker her."

Det var besværligt at krydse floden, så jeg tænkte meget over det. Jeg endte med at bruge en syltepose, som man kan købe i supermarkedet. Først tager man støvlerne af, tager inderstøvlerne på, lægger sylteposen over dem, og til sidst tager man yderstøvlerne på. På den måde forbliver indersiden tør, og kun skallerne bliver våde, så jeg tænkte, at jeg ville kunne krydse sikkert. Yderstøvlerne har metal i sig, så de er tilbøjelige til at gå i stykker. Jeg tog dem forsigtigt på for at undgå at gå i stykker, men Imahara-kun og Shunta opfordrede mig og sagde, at hvis jeg bare skubbede dem ind, ville de gå i. Jeg gjorde præcis, som de sagde, og efter at have gået tre skridt, kom der vand i mine støvler, og jeg blev gennemblødt og kom hjem. Men det var forår, så det var okay (griner)."

Kimura:"Sylteposerne kommer i en pakke med seks for 150 yen. De er virkelig pengene værd, ikke sandt?"

- Har du nogensinde været helt til tops og så vendt om?

Chiba: "Jeg gjorde det ikke engang én gang i sidste sæson."

Kimura:"Jeg overvejer at ændre linjen en lille smule."

Chiba: "Jeg skifter nogle gange linje eller undgår bakker. Dybest set, hvis jeg bare kan glide lige ned, prøver jeg at gøre det uden at belaste sneoverfladen for meget."

Kimura:"Det er rigtigt, at gå ligeud er den sikreste løsning."

Chiba: "Jeg var helt enig med Akira Sasakis interview, da han sagde, at det at gå direkte er den sikreste løsning."

- Er der noget, I gerne vil lave individuelt eller som par i fremtiden?

Chiba: "Jeg har en klar bucketliste. Der er én stor bjergrute, jeg gerne vil lave: X-couloir på Ashibetsu-dake. Når man ser på den ovenfra, er bjergets form utrolig cool. Jeg vil filme det med en drone midt om vinteren. Ikke bare X-couloir, men jeg vil gerne stå på ski på fede ruter i Hokkaidos bjerge på en cool måde. Det vil jeg gøre hvert år. Selvom jeg har filmet optagelserne, er der dele, jeg ikke er tilfreds med, så jeg vil opdatere det hvert år. Selv hvis jeg er tilfreds med ruten, kan jeg måske hive mig ud af klippen og ikke flyve ligeud, men i stedet flyve lidt til siden. Jeg vil blive ved med at opdatere de små detaljer."

Kimura: "Jeg har det på samme måde. Der er ikke mange telemarkskiløbere, der står på ski på stejle pister, og endnu færre, der kan filmes. Hvis jeg kan stå på ski aggressivt med Chiba-chan og andre venner, der kan presse mig, vil jeg være tilfreds. Plus, jeg ville være glad, hvis vi gradvist kunne opbygge forbindelser inden for telemarksamfundet i Hokkaido. På lang sigt vil jeg gerne opbygge et telemarksamfund."

Chiba: "Så jeg begyndte også at stå på telemarkski."

Kimura:"Han er virkelig god."

Chiba: "Jeg startede i Bankei, men det er et sted, hvor juniorskiløbere øver sig, og pisten er praktisk talt som en skøjtebane. Da jeg prøvede at stå på ski der, indså jeg, at kanterne på telemarkski slet ikke har noget greb. Jeg var lige ved at give op efter at være blevet snublet flere gange, men så tog jeg til Canmore Ski Resort i Higashikawa Town for at stå på natski på en snedækket dag, og jeg forstod endelig telemarkski."

Kimura:"Du når hurtigt det niveau af visdom (griner). Selv efter 10 år er jeg stadig ret usikker på det til tider... (griner)"

--Mange tak til jer begge. Jeg ser frem til jeres fortsatte succes