Risa Obinata, der primært arbejder som redaktør for snekulturmagasinet "Stuben Magazine", flyttede fra Shonan til Shinshu i 2020 og startede sit længe elskede liv på landet. Byg et halvbygget hus, suppler elektricitet med solenergi, og dyrk grøntsager i marken. Og om vinteren, dage hvor jeg står på ski næsten hver dag. Hvilke nye ting har du set gennem at leve i naturen, som du har beundret i mange år?
Født og opvokset i Tokyo fik Obinata job på et forlag efter sin eksamen fra universitetet. Involveret i produktion af skimagasiner som "Ski" og "POWDER SKI", og fungerede også som chefredaktør. For syv år siden lancerede han snekulturmagasinet "Stuben Magazine" . I øjeblikket er hun flyttet til Iiyama City, Nagano Prefecture med sin partner, og udvider sine aktiviteter som freelanceredaktør.
Længsel efter et liv, hvor alt "cirkulerer" i naturen
――For to år siden flyttede jeg til Iiyama i snelandet. Jeg føler, at det ville være mere bekvemt at være i Tokyos hovedstadsområde for at arbejde som redaktør, men hvorfor tage på landet?
Mr. Obinata (herefter O) har besøgt skisportssteder og omkringliggende byer i mange år og har set "at leve i sneland". Jeg ville selv prøve det.
Generelt har folk en tendens til at tro, at det er svært og ubelejligt på grund af det kraftige snefald, men når man faktisk interagerer med de mennesker, der bor der, kan man mærke, at det virkelig er "rigt" på mange måder. I et miljø, hvor naturen er tæt på, har selvforsyning og lokal produktion til lokalt forbrug været almindeligt i lang tid.Når sneen falder, lagres det smeltede vand i skoven og vander markerne ved foden af bjerget. Den dyrker afgrøder, og folk spiser naturens gavmildhed. Alt "cirkulerer" hele året rundt.
På den anden side var mit liv i 20'erne og 30'erne travlt med redigeringsarbejde, at bruge strøm til langt ud på natten og at spise i dagligvarebutikker. På trods af at jeg skriver artikler om mennesker, der bor i snelandet, føler jeg ofte et hul i min egen livsstil, som er langt fra dem. Jeg kom til at tænke på, at jeg en dag gerne ville leve i harmoni med naturen.
――Jeg hørte, at de mennesker, du mødte gennem arbejdet, og dine skikammerater havde stor indflydelse på dig.
O Da jeg var en nybegynder, der ikke kendte til højre eller venstre, lod chefredaktøren for magasinet "Ski" , mig alene for at dække Niseko. På det tidspunkt var Yoichi Watanabe, som senere var med til at stifte Stuben Magazine, ansvarlig for fotograferingen som fotograf. Siden da har jeg lært mere om mit arbejde og skiløb end min egentlige chef (griner), og han er ligesom min mentor.
Mr. Watanabe, der bor i Niseko, har levet med en bevidsthed om det naturlige miljø i et stykke tid. Hjemmekontoret, der blev bygget for omkring 15 år siden, er meget lufttæt og meget isoleret og har et naturligt lavt slagfast design, der tager hensyn til luftcirkulationen. Vi planter træer i haven for at pleje skoven, og beder en lokal træhåndværker om at bruge de træer, der er vokset og tyndet ud, som borde i vores hjem. Det var en stor ting for mig at se holdningen ved at arbejde sådan fra siden.
――Immigration midt i en så langvarig tendens. Så hvorfor valgte du Iiyama?
O Dette er et særligt område med kraftigt snefald, der er udpeget af landet, og frem for alt er det et miljø, hvor skiløb er velkendt. Nemheden af at komme og gå til Tokyos hovedstadsområde blev også taget i betragtning i forbindelse med vedligeholdelses- og konserveringsaktiviteterne af "Matsunomori Kugenuma" i Kanagawa-præfekturet Desuden blev jeg tiltrukket af den gode natur og landskabet, der ikke er et turiststed.
Sigter efter et selvforsynende liv så meget som muligt i snelandet
――Huset, der blev færdiggjort i Iiyama, er et halvbygget hus, hvor de fleste dele er udført af os selv. Her er der også et stort engagement.
O Heldigvis var jeg i stand til at støde på et land med en fantastisk udsigt nær et skisportssted. For at skabe et hus, der belaster miljøet så lidt som muligt, brugte vi naturlige materialer som træ fra Nagano Prefecture og diatoméjord til væggene. På 1. sal satte vi store vinduespartier for at fjerne grænsen mellem naturens indre og ydre, men vi valgte træramme, der er meget lufttætte for at spare energi. Om vinteren er hovedvarmeapparatet en brændeovn. Dette er også lavet af en producent i præfekturet, og det brugte brænde fås lokalt og hugges af vores partnere. Om sommeren kan du dyrke grøntsager i din egen have, så du slipper for at shoppe. Udover at være selvforsynende forsøger vi at leve med så lidt energi som muligt.
――Det ser ud til, at du sigter efter selvforsyning med elektricitet ved at introducere et solenergiproduktionssystem for to år siden.
O jeg har længe tænkt på at bruge naturlig energi. Da jeg hvert år oplevede virkningerne af global opvarmning, såsom mangel på sne på skisportssteder, ønskede jeg at leve uden at være afhængig af fossile brændstoffer, der udsender kuldioxid. Det var i løbet af denne tid, at jeg tilfældigvis mødte en række eksperter i solenergiproduktion.
Solpanelet, som er hjørnestenen i elproduktionssystemet, er faktisk ikke god til at "sne". Obinatas hus overvandt dette ved at bruge en unik metode til at installere det på væggen under tagskægget. Specifikt er panelet installeret på ydervæggen, ikke på det generelle tag. Ved at indstille en vinkel på 70 grader glider sneen naturligt, og det er en mekanisme, der effektivt kan modtage sollys. Den blev designet til at generere elektricitet med høj effektivitet om vinteren, hvor mængden af elektricitet, der bruges er høj, men den er blevet en innovativ model for solcelleproduktionsindustrien, der optager mere strøm end forventet ved at reflektere sollys fra sneen på jorden rismark.
――Forandrede dit liv sig, efter at du rent faktisk installerede solenergiproduktion?
O: Der er mange dage i løbet af året, hvor jeg kun kan stole på solenergi til at understøtte mit liv, hvilket overrasker mig og giver mig en stor følelse af tilfredsstillelse! Vejret er godt i dag, så jeg er blevet bevidst om den strøm, som jeg plejede at tage for givet. Jeg synes simpelthen, det er fantastisk, at ens hus kan være et lille "kraftværk", såsom at opbevare elektriciteten fra solens lys i et akkumulatorbatteri, og sælge overskudsstrøm.
Naturligvis er solenergiproduktion i sig selv ikke ualmindeligt, men det er blevet sagt, at det er svært at installere et system i et sneland, især i et område med kraftigt snefald som Iiyama. Jeg er stolt af at sige, at Det ville være fantastisk, hvis den slags initiativer kunne få opmærksomhed og udbredelse i Japan, hvor omkring halvdelen af landet er dækket af sne.
Et rigt liv centreret om skiløb
― ― Hvordan lever du om vinteren?
O I højsæsonen tager jeg først på ski om morgenen. Jeg plejer at stå på ski i omkring 1-2 timer, og når jeg kommer tilbage, fjerner jeg sneen omkring mit hus, mens jeg har mit tøj på. Derefter er skrivebordsarbejde et almindeligt flow på dagen.
――Hvor mange dage skøjtede du i sæsonen 21-22?
O Cirka 80 dage. Egentlig er det cirka det samme antal dage som før migration, men indholdet er helt anderledes. Skiløb er en del af min hverdag nu, og det føles som at jogge om morgenen. Togari Onsen Ski Resort, hjemsted for pisterne, har en hyggelig atmosfære, og der er mange ikke-kompakte snebakker, så du kommer ikke til at kede dig, selvom du står på ski hver dag. Fordi du står på ski hver dag, kan du nemt mærke ændringerne i sneen og føle, at du interagerer med naturen.
Indtil nu har jeg planlagt at stå på ski med et formål, såsom et interview, og jeg har proppet min private tid ind imellem. Nu giver jeg ingen løfter til nogen, jeg kan selv vælge betingelserne. Du kan vælge ikke at gå, og du går ikke glip af en god dag. Jeg tror, jeg kan gøre det, fordi skiløb er en del af mit liv.
--Jeg misunder dig.
O Nogle gange går jeg ikke til pisterne og går til bjerget bag mit hus på ski. Det er som at gå en tur med din partner. Når jeg ikke ser nogen, er den slags tid rigtig sjov og berigende, og jeg kan også balancere mig selv... Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne have emigreret før.
――Men det er et af de mest snedækkede områder i Japan, og der er mange vanskeligheder, ikke?
O Der var meget sne i sidste sæson, og selvom jeg skovlede sneen, ville den være fuldstændig nulstillet i løbet af et par timer, og så skulle jeg skovle sneen igen, og så videre. Desuden har vi ingen sneslynge derhjemme, så alt foregår i hånden. Sne er hovedfokus i mit liv, og hvordan jeg bruger min tid afhænger af, hvor meget sne der falder, såsom at lave en tidsplan, mens jeg tjekker vejrudsigten. Jeg nyder det også.
― ― Havde denne form for livsstil nogen indflydelse på bogproduktionen af "Stuben Magazine"?
〇 "Stuben Magazine" har konceptet "transmission fra snelandet". Redaktionen er i Niseko, og indtil da besøgte jeg ofte Niseko, rejste rundt i de sneklædte bjerge i Japan og i udlandet og interviewede mange stemmer fra folk, der bor i snelandet. Grunden til, at der er mange artikler om det naturlige miljø og den unikke kultur i sneland, foruden direkte artikler om skiløb og snowboarding, er, at vi værdsætter forbrugernes perspektiv. I den forstand, nu hvor jeg endelig er blevet en snelandsboer, er jeg blevet mere sympatisk, og der er ideer, der dukker op, fordi jeg sameksisterer med sne.
Også selvom det kun er tre år siden, jeg flyttede hertil, så tror jeg, at ved at engagere mig i lokalsamfundet lidt efter lidt, vil min interesse for området, hvor jeg bor og omegn, øges, og jeg vil kunne drive samfundsbaseret nyhedsindsamling og formidling. Jeg tænker. Det ville være rart, hvis jeg objektivt kunne fange områdets charme fra en outsiders synspunkt, fordi jeg er immigrant.
Det andet nummer, "Mountain Resorts and Natural Energy", viser europæiske og japanske regioner, der gradvist tager energi, der gør brug af naturressourcer. I 3. nummer, "Mad og liv i sneland", introducerer vi folk i Japan, der bruger skiløb og snowboard som livsstil og står over for naturen i den grønne sæson, mens de direkte adresserer "mad". Hvis du er interesseret, så tag et kig. Bagudgaver er Stuben Magazines onlineshop.
Det sjette og seneste nummer udkommer sidst i november. Fra den 10. juni starter vi crowdfunding som et nyt forsøg. Ud over samarbejdende virksomheder søger vi samarbejde med vores læsere for at udforske og udfordre nye metoder til bookmaking. Klik her detaljer .
for at beskytte sneen. Hvad du kan gøre, fordi du er en tøffel
――Hvilke specifikke ting kan vi gøre nu for at fortsætte med at nyde naturens velsignelser i vores liv i fremtiden?
O Med hensyn til min egen indsats, for eksempel at være bevidst om energibesparelser, stoppede jeg med riskogere og mikrobølgeovne, brugte øko-wraps og bambus-tandbørster og brugte naturlige materialer, der kan bruges uden rengøringsmidler uden at vælge plastikprodukter. vaske op, lave shampoo og lotion i hånden og så videre. Det er en lille ting, men jeg tror, akkumuleringen er vigtig.
――Måske dyrke grøntsager på marken?
O Jeg føler en stor følelse af tilfredsstillelse ved at kunne lave det, vi spiser selv. Især fra forår til sommer bruger vi ikke kun vores egen køkkenhave, men plukker også spiselige vilde planter og deler mad fra vores naboer. Jeg handler sjældnere, så jeg kører ikke rundt, og jeg bruger ikke ekstra emballage. Frem for alt er grøntsager lækre! Jeg kan mærke, at min krop også er lavet af ting på jorden. Affald komposteres og bruges som gødning til jorden på markerne. Mon ikke denne form for "cirkulation" vil være med til at bevare miljøet lidt efter lidt. Er det hemmeligheden bag ikke at være for stoisk og bare have det sjovt at gøre det?
――Det ser ud til, at det at bo i Iiyama har været en stor stimulans for dig som skiløber og som redaktør.
O: Det var skiløb, der gav mig den slags bevidsthed. Ved at komme i kontakt med naturen kom jeg til at mærke stærkt, at jeg vil beskytte banen, hvor vi spiller, og efterlade et miljø, hvor skiløbet kan fortsætte i fremtiden. Før i tiden tænkte jeg bare, at det ville være rart at kunne stå på ski, men nu er jeg taknemmelig for, at der er et miljø, hvor jeg kan stå på ski. Især i Iiyama er naturen så tæt på, at man kan se de fire årstiders skift. Under sådanne omstændigheder bliver ønsket om at beskytte miljøet endnu stærkere.
――Hvad med dit liv i fremtiden?
O Indtil nu har jeg rejst overalt og er blevet inspireret af mange glimt af et rigt liv, hvor end jeg går. Det har stået på, siden mine forældre tog mig med på ski og camping, da jeg var barn. Det var først, da jeg flyttede hertil, og venner fra byen kom for at besøge mig, at jeg forstod følelsen af at byde dem velkommen. Du kan få dem til at spise dine hjemmedyrkede grøntsager, give dem som souvenirs, tage dem med til at plukke vilde planter eller guide dem til steder med smuk natur. Jeg føler mig som en gammel dame på landet, og jeg er stolt af landet (griner).
Da jeg gjorde det, var mine venner i byen og deres børn meget glade, og vi begyndte naturligvis at tale om bæredygtigt liv, og de sagde, at de ville have deres børn til at stå på ski. Børn hopper ud i naturen og får forskellige oplevelser, mens de leger af hjertens lyst. En dag kan det være en mulighed for at tænke nærmere over det naturlige miljø og gøre livet rigere. Jeg ville blive glad, hvis jeg ikke kun gennem medierne, men også gennem min egen familie og venner, ville blive glad, hvis de kunne mærke noget gennem deres egne oplevelser.
[Profil]
Risa Obinata Lisa Obinata
Født i Tokyo i 1980. Efter sin eksamen fra Waseda University's Second Literature Department, var han ansvarlig for redigering af skimagasiner som "Ski" og "POWDER SKI" på Jitsugyo no Nihonsha i 13 år. Han har været chefredaktør for magasinet siden 2013. Blev selvstændig i 2015 og var med til lanceringen af "Stuben Magasinet" I 2018 startede han aktiviteter for at bevare historiske bygninger og omkringliggende grønne områder i sit hjem i Kugenuma, Fujisawa City. I 2020 flyttede han fra Shonan til Iiyama City, Nagano Prefecture og praktiserer en naturlig livsstil, der er tæt på de sneklædte bjerge og naturen.
Foto: Takanori Ota, Lisa Obinata