Anri Kawamura interview

I 2022-sæsonen, da OL i Beijing blev afholdt, gik Anri Kawamura glip af den samlede sejr med en lille margin og efterlod sjældne resultater på 7 podier og 3 sejre ved verdensmesterskabet. Selvom han ikke vandt medaljen ved OL i Beijing som forventet, er hans evner og tilstedeværelse ved at blive overvældende. Hvad er kilden til hendes styrke? Mens jeg så tilbage fra skisportens historie igen, nærmede jeg mig hemmeligheden. Vi er midt i sæsonen, men her er, hvad jeg hørte uden for sæsonen.

Foto/Sho Endo

Fra følelsen af ​​at børste tænder til "sjovt at udfordre"

ーーHvornår begyndte du at stå på ski?

Jeg begyndte at stå på ski, da jeg var 3 år gammel, og startede med moguler, da jeg var 4.

ーーHvorfor startede du?

Mine bedsteforældre elskede at stå på ski og havde en lejlighed i Yuzawa. Da jeg tog på ski der med mine forældre i fritiden, blev det sjovt derfra.

ーーKan du huske, hvordan du havde det, da du stod på ski for første gang, og hvornår du syntes, det var sjovt?

Det kan jeg virkelig ikke huske (griner).
Før jeg vidste af det, følte jeg, at jeg lavede moguler.
Siden da er skiløb blevet en del af min hverdag, og frem for at føle, at det er sjovt at stå på ski, har jeg stået på ski, som om jeg børstede tænder. Jeg kan ikke rigtig huske hvornår eller hvad der fik mig til at nyde at stå på ski. Men jeg tror, ​​han følte sig rigtig glad, da han fortsatte med at udfordre svære baner og stod godt på ski.

ーーHvor gammel kan du huske det?　

Jeg har haft den følelse lige siden jeg startede på ski. Jeg kan huske, at jeg havde det sådan, siden jeg var 6 eller 7 år gammel eller i folkeskolen.

ーーKunde du lide at udfordre noget svært? Er du konkurrencedygtig?

Det tror jeg.
Jeg kom med på landsholdet omkring samme tid som Daichi-kun (Daichi Hara), men da Daichi-kun begyndte at lave backflips, sagde han: "Jeg vil bestemt også gøre det! Jeg vil gøre det sammen med dig!" Jeg har altid haft den følelse af, at jeg ikke ønskede at tabe til Daichi og andre mandlige spillere. Jeg tror, ​​jeg har haft en øm taber, siden jeg var lille.

ーーMotiverede det dig til at stå på ski?

Jeg er enig.
Det er jo ikke sjovt, hvis du ikke bliver ved med at prøve. Jeg tror, ​​at det at tage udfordringer er det, der gør skiløb sjovt. Jeg tror, ​​jeg nyder at tage udfordringer op og vokse.

Da jeg først begyndte at stå på ski, var jeg hensynsløs og udfordrede konstant mig selv.Jeg tror, ​​at det er en udfordring for mig nu.

ーーNår du påtager dig udfordringer, er der en del strabadser og strabadser, der får dig til at føle, at du er ved at bryde, er der ikke?

Jeg er enig.
Jeg er typen, der synes, at spring er ret skræmmende, så jeg synes, det er virkelig skræmmende at tage til en ny springbakke og prøve at hoppe eller begynde at bruge en ny teknik. Men jeg kan ikke give op og kæmpe med de teknikker, jeg kan nu, men jeg vil ikke blive der. Jeg forsøger at udfordre mig selv med troen på, at der helt sikkert vil være noget foran mig. Men trods alt er skræmmende ting skræmmende (griner).

ーーEr der noget som en charme til at ryste frygten af ​​sig?

Nej, jeg har ikke en særlig rutine. Virkelig, bare at tro, at der er absolut noget foran udfordringen, og tænke, at der ikke er andet valg end at gøre det. Jeg tror, ​​det er mit eget trick til at ryste frygten af ​​sig.

ーーNår du rammer en svær mur, er det normalt at ville løbe væk, men du kender glæden ved at overgå den. Kan du huske første gang, du udfordrede en konkurrence i udlandet (2020 World Cup Luka 2. plads)?

Jeg har. På det tidspunkt var det min første oversøiske ekspedition, så jeg tror, ​​jeg var rigtig nervøs, men jeg synes, jeg var i stand til at skøjte ordentligt som sædvanligt.

ligesom mig

ーーEfter at have læst forskellige artikler af Anri, følte jeg, at sætningen "vær dig selv" gjorde et stærkt indtryk på mig. Hvad vil det sige at skate på sin egen måde og have det sjovt?

Det er rigtigt, det er ikke en skøjte, der bekymrer sig om resultatet og holder sig til scoren, men en skøjte, som du virkelig sigter efter, og som beviser, hvad du har gjort.
Jeg vil gerne stå på skøjter til en konkurrence, hvor jeg kan vise, hvad jeg har bygget op indtil nu. Der er tidspunkter, hvor jeg er besat af resultatet eller bekymrer mig om score og skiløb.
Hvis jeg beslutter mig for at gå i offensiven, eller bare blive ved med at gøre det, jeg har gjort i konkurrencer, når jeg ser tilbage på mit skøjteløb, tænker jeg: 'Det er det, jeg laver.' Jeg tror, ​​det er en ski, jeg vil prøve.
Uden at bekymre mig om resultatet, er jeg meget bevidst om at være mig selv og skøjte med alt, hvad jeg har.

ーーDet er resultatet.

Jeg vil selvfølgelig også gerne vinde, og jeg vil gerne på podiet. I stedet for det, vil jeg værdsætte det faktum, at jeg kan demonstrere alt, hvad jeg har, eller gøre det bedste, jeg kan.

ーーHar du nogle tips til at være dig selv?

Før sammenlignede jeg mig selv med andre mennesker og foragtede mig selv, idet jeg sagde, at jeg var underlegen i denne del, at jeg var fuldstændig ubrugelig.
Men nu sammenligner jeg ikke mig selv med andre, men med mit tidligere jeg.
For at udvikle mig fra tidligere ski- og springteknikker arbejder jeg på nye ting hver dag, og jeg er sikker på, at jeg helt sikkert ændrer mig.Jeg syntes, det var godt. Jeg kan mærke mig selv, så jeg prøver meget hårdt på at se min egen vækst.

ーーVed at fortsætte med at tage udfordringer op, overgår du dig selv. Har du nogensinde ønsket at holde op med moguler, sådan en stærk Anri?

Da jeg gik i folkeskolen og ungdomsskolen, skulle jeg træne på ski hver dag, mens jeg legede med mine venner efter skole.
Jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville, men jeg ville hænge ud med mine venner, og skiløb gik slet ikke godt... Der var tidspunkter, hvor jeg troede, at jeg ville holde op. Men da jeg blev spurgt, om jeg virkelig ville holde op, gjorde jeg det ikke.
Jeg nyder at stå på ski, og skiløb er så meget en del af mit liv, at jeg ikke ved, hvordan jeg skulle leve uden det.
Der er tidspunkter, hvor jeg siger: "Ikke mere!" (griner), men jeg har aldrig rigtig tænkt på at holde op.

Selvom moguler er en individuel begivenhed, er ekspeditionen en teamaktivitet. Det gode teamwork har ført til det japanske holds gode resultater. Fra venstre: Rino Yanagimoto, Hinako Tomitaka, Anri Kawamura Foto/Sho Endo

ーー Når man ser på Anri-sans interviewartikel, er den overordnet set meget positiv, og jeg synes, der er rigtig mange positive historier. Det føles så godt at læse det, jeg tror, ​​det muntrer mig op.

Drømmen gik i opfyldelse for OL i Beijing

ーー OL i Beijing. Jeg hørte, at du havde drømt om at tage til Beijing, siden du var barn. Hvordan havde du det, da du kunne tage til Beijing?

Jeg var rigtig glad. Jeg var bare så glad.

ーーHvad forestillede du dig på det tidspunkt?

Udfør din egen stil på scenen, du altid har drømt om. Jeg tænkte, at det ville være rart, hvis jeg kunne nyde stedet, som jeg er.

ーーKom du her og tænkte, at det kunne være sjovt i stedet for at vinde eller tabe?

Der var tidspunkter, hvor jeg sammenlignede mig selv med andre spillere, men uanset hvad andre mennesker synes, er det noget, jeg har bygget op, og den vej, jeg har bygget op til dette punkt, er bestemt noget, som andre mennesker ikke kan gøre. noget om. Så begynd at tro på dig selv.
Under OL troede jeg det altid og tog til konkurrencen.

ーーHvordan var det, da du så rutsjebanen?

Nå, selve rutsjebanen var rigtig god. I konkurrencer, der fokuserer på at vinde, ville jeg starte med resultatet i tankerne. Efter start var jeg i stand til at gøre det, jeg skulle og komme ned i bunden, så det er meget mindeværdigt. Jeg synes, det var en, der virkelig viste min personlighed.

ーーResultatet var en 5. plads, lige under en medalje. Jeg kan forestille mig, at det må have været ret frustrerende, men var der noget, der førte til, at du blev det sind, du lige har talt om?

Sidste sæson havde jeg mange resultater og resultater.
Men i åbningsrunden i Luca sluttede jeg på en 9. plads, så jeg tog det seriøst og fokuserede på mig selv og tænkte på, hvad jeg manglede, og hvor jeg ville forbedre mine færdigheder. På et øjeblik så jeg, at jeg stod på ski for Mig selv. Jeg tænkte meget over, hvad jeg egentlig ville.
Siden da synes jeg, at jeg er kommet til at kunne fortsætte med skøjteløbet, hvad jeg vil gøre for mig selv til konkurrencer.

ーー Forresten, da du sluttede på 9. pladsen i sæsonåbningen, var der nogle specifikke ændringer, du følte, du var nødt til at foretage?

Jeg er enig. Det vigtigste er trods alt det mentale aspekt ved at være for besat af resultater. Fra den officielle træning til turneringen havde jeg ikke nok forberedelser, men jeg følte virkelig, at Luca var lidt spændt og tænkte, at han måske kunne vinde. Jeg kom på ideen om at ændre det igen.

ーーHar det, at du fokuserede på resultaterne fra det første løb, en stærk indflydelse fra at være et olympisk år?

Nå, jeg tænkte ikke så meget over det, men jeg var på vej mod OL, så jeg synes, det var en stor sag.

ーーDu siger, at du nyder at stå på ski ved at tage udfordringer op, men er der andet, der får dig til at nyde at stå på ski?

Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg står på ski. Jeg kan virkelig godt lide det øjeblik, hvor jeg glider hen over sneen. Men det, jeg bedst kan lide, er, at jeg kan udfordre mig selv meget.

- Det er ikke fordi, jeg er stoisk, men jeg lægger altid en belastning på det...

Nå, jeg er vokset op i den slags miljø i lang tid, så det er allerede taget for givet.
Men selvfølgelig er det virkelig svært at sætte mål for dig selv og rejsen dertil, men det er sjovt.
Jeg tror, ​​det er essensen af, hvorfor jeg nyder at stå på ski. Jeg tænkte, at det ville være godt at kunne nyde det, selvom det var svært.

ーーDu er lidt filosofisk. Hvad er konkurrencens stilling?

Jeg synes, følelsen, når jeg står i starten, er speciel.
Jeg vil gerne vise trænerne, der ser mig, de bedste skøjter. Jeg vil virkelig gerne vise, at jeg er nået så langt med min træner, og jeg har lært så meget, og jeg er kommet for at kunne gøre det. Jeg vil selvfølgelig gerne vise min familie og venner, der ser mig gennem medierne, et godt løb, og jeg vil gerne gøre et godt løb for mine rivaler. Jeg tror, ​​men det, jeg virkelig tænker om at stå på startplatformen er, at Jeg vil gerne vise mit bedste løb, især til trænerne under mig.

ーーHvorfor er det?

Jeg er den, jeg er i dag, fordi min træner har set alt, inklusive de dele, jeg ikke kunne gøre godt, og de dele, jeg gjorde godt. Så jeg vil gerne vise min træner, at jeg gjorde mit bedste igen denne gang, og at jeg kan skøjte så godt. Jeg vil have folk omkring mig til at vide, at jeg har trænere, der har bragt mig op til dette punkt.

―Heh~ (overraskelse og beundring). Er det i øvrigt en vane, du har haft, siden du begyndte at konkurrere?

Det tror jeg ikke. Fra omkring slutningen af ​​den 21. sæson blev den følelse stærkere. Under OL-sæsonen skøjtede jeg med mentaliteten "Jeg vil vise min træner, jeg vil vise min træner".

ーーEr det en følelse af taknemmelighed over tilværelsen, der altid våger over dig, støtter dig varmt, selv når det er svært, og overvinder det sammen med dig?

Det er rigtigt, i et interview lige efter Beijing-kampen sagde jeg: "Jeg er ked af det."
Jeg modtog dog en masse beskeder fra folk omkring mig, der sagde: "Du behøver ikke have ondt af mig på den måde." Det er et ord, der kom ud ubevidst til alle de mennesker, der støttede mig og gav mig mulighed for at deltage i denne ikke så berømte sport kaldet moguler.

Jeg kunne ikke leve op til mine forventninger, fordi jeg ikke kunne få en medalje, og jeg havde virkelig ondt af de mennesker, der støttede mig.
Når jeg ser tilbage på det senere, indser jeg, at alle jublede på mig, ikke bare fordi de forventede at vinde en medalje, men fordi de ville se mig gøre mit bedste på verdensscenen. Jeg ved, hvad du mener. Jeg flød over af taknemmelighed, og jeg udtrykte naturligvis min undskyldning for ikke at kunne falde til ro.

- Det er en rigtig fin historie.