Tekst / Chikara Terakura Tekst / Chikara Terakura
Rediger / STEEP Redaktionsafdeling Rediger / STEEP
Ægteskab, at bestige Mount Everest og 2005 var milepæle i mit liv Foto / Norimichi Kameda
Her er det seneste interview med Tsuyoshi Kodama, der fejrede sit 20. år som professionel skiløber. Lige siden han sagde sit deltidsjob op som 26-årig, har han levet med kun ét par ski. Vi kiggede nærmere på kilden til hans motivation, som har skåret spor på verdens sneklædte bjerge og charmeret mange skatere med sine ride- og underholdningsfyldte udtryk. Intervieweren er Riki Terakura, chefredaktør på "Fall Line". Kodama og jeg har kendt hinanden i 20 år.
INDEKS
- 19-20 sæson plaget af lav sne og Corona. Hvor længe har Tsuyoshi Kodama stået på skøjter?
- Hvorfor er Tsuyoshi Kodama så god til at skrive manuskripter?
- Historien om, at Tsuyoshi Kodama blev en professionel skiløber
- Hvad har Kodama lavet, siden den eventyrlige ekspedition sluttede?
19-20 sæson plaget af lav sne og Corona. Hvor længe har Tsuyoshi Kodama stået på skøjter?
──Hvornår sluttede du sidste sæson (2019-20 sæsonen)?
Det er begyndelsen af april. Indtil da havde jeg taget billeder, og jeg skøjtede forholdsvis normalt. Så på det tidspunkt, hvor tendensen var endelig at afstå fra aktiviteter i bjergene, organiserede jeg skiløb en gang. Derefter tog jeg i juni til Tokachi og Daisetsu omkring tre gange for at stå på ski på den resterende sne, og jeg betragter det som slutningen af pisten.
──Hvad lavede du i selvbeherskelsesperioden?
Jeg var hjemme med min familie. Tja, selvom jeg kæmpede her, var hvad jeg kunne gøre begrænset. Børn kan ikke gå i skole, så jeg vil se dem studere sammen. Mine børn er blevet voksne, og selv når jeg tænker på fremtiden, synes jeg, det var en værdifuld mulighed for at tilbringe tid med min familie.
──Jeg hørte, at du aflyste den årlige "Journey to Slide the Earth".
Det er rigtigt. Oprindeligt skulle det afgå i den tredje uge af marts. Jeg havde besluttet, hvor jeg skulle tage hen og var i gang med forberedelserne. Vi havde talt med fotograf Kei Sato fra tidligt, og i sidste ende besluttede vi at udskyde arrangementet i slutningen af februar.
──Hvor havde du tænkt dig at tage hen i år?
Øh, er det ikke? Det er hemmeligt som sædvanligt. Det er vores regel aldrig at fortælle folk, hvor vi skal hen, før vi vender hjem. Også selvom det er en person, der tog sig af mig eller en sponsor. Vidste du, at jeg spurgte dig?
──Jeg havde til hensigt at indsætte den afslappet, men afskærmningen er virkelig stram (griner).
(griner)
Hvorfor er Tsuyoshi Kodama så god til at skrive manuskripter?
──Det er noget, jeg længe har villet spørge om, men hvorfor er Tsuyoshi Kodama så god til at skrive manuskripter? Du kan skrive manuskripter, der er overvejende læsbare i glatte hænder. hvorfor det?
Nå, det er alt takket være "BRAVOSKI" og det faktum, at jeg længe har skrevet manuskripter til skimagasiner. Jeg lærte meget af alle i redaktionen.
──Som en, der har stået for redigeringen siden de tidlige dage, kunne jeg læse Takes manuskript fra begyndelsen, og det var et varmt emne i redaktionen. Hvorfor er du så god?
Virkelig?
──Det er rigtigt. Jeg har ingen erindring om at have skrevet et stort underskud i Takes manuskript, og jeg tror aldrig, jeg har fået en dårlig dom. Jeg instruerede dog temaet og kompositionen.
Det kan være tilfældet. Jeg synes ikke, det blev nævnt meget i teksten.
──Hvorfor skrev du det så? Han så ikke ud til at kæmpe, men han så ud til at hygge sig.
Faktisk har jeg elsket at skrive, siden jeg var barn.
Så jeg plejede at skrive meget. Da jeg gik i folkeskolen, skrev jeg en klasseavis uden tilladelse og delte den ud til alle. Jeg var måske et mærkeligt barn. Jeg skrev også en detektivroman, da jeg gik i gymnasiet (griner). Jeg var hooked et stykke tid. Det er sjovt at skrive, ikke? Det er interessant at tegne en masse hints undervejs og samle dem...
──Så, læste du mange bøger?
Læs. Jeg kunne godt lide bogen. Min far plejede at være japansk sproglærer, og han købte ofte letlæselige og interessante bøger med hjem. Selvfølgelig kunne jeg naturligvis godt lide manga, men jeg kunne også mærke det sjove ved print. Jeg tror, det var omkring de øverste klasser i folkeskolen. Derefter begyndte jeg at læse bøger ofte.
──Hvilken slags bøger læste du?
Først og fremmest er det et eventyr som "Jugo Shonen Houryuuki". Derefter gik jeg til mystik, historisk og faglitteratur. Jeg læser meget. Jeg læser også udenlandske digtsamlinger og formel udenlandsk litteratur. Goethe og Hessen i bjergene. Bjerge og bøger passer godt sammen, så jeg føler, at jeg er kommet endnu mere, siden jeg begyndte at bestige bjerge.
──Som forventet. Læsning er afgørende for god skrivning.
I et stykke tid efter at jeg sluttede mig til Dolphins, glemte jeg det lidt. Jeg var for opslugt af skiløb til at læse. Efter et stykke tid begyndte jeg at læse skimagasiner, og det var dengang, jeg læste hr. Terakuras manuskript om "BRAVOSKI", og jeg læste også hr. Shojis serialisering. Jeg tænkte, at det ville være interessant at skrive en historie om skiløb, som jeg godt kan lide. Jeg tror, det er udtrykket.
──Først var der Katsushi Shojis serialisering "Gerende Sotodado", og så begyndte Tsuyoshi Kodama og Daisuke Sasakis serialisering at tage over. Det er dybt rørende at tænke på, at det er mere end 15 år siden. Nu hvor jeg tænker over det, startede Take med lange sætninger.
På det tidspunkt tror jeg, der var mange, der glædede sig til "BRAVOSKI". Jeg nød især føljetonerne og spalterne. Jeg tror også, det er en generationssag. Jeg tror, der er mange generationer tæt på os, men alle er magasingenerationen.
──Som redaktion lægger man mange kræfter i serialisering.
På det tidspunkt var der en del sider, der afgav en kraftig lugt. Jeg elskede det Til gengæld er der ikke mange sider i "BRAVOSKI" i dag, der lugter som dengang. Hvordan man siger, det føles som om det er lidt pænt og organiseret.
Historien om, at Tsuyoshi Kodama blev en professionel skiløber
Kodama Tsuyoshi blev født i juli 1974 i Teine Ward, Sapporo City. Jeg begyndte at stå på ski, da jeg var 4 år gammel, og jeg tog ofte til skisportsstedet Teine (nu Sapporo Teine) i nærheden af mit hjem. Men da han gik i ungdomsskolen og gymnasiet, forsømte han skiløbet og var hengiven til sin klubvolleyball.
En dag, da han levede et universitetsliv som "kronisk maj-sygdom", så han en folder "rekruttering af skiinstruktører". Så kom Yuichiro Miura & Snow Dolphin Ski School, med base i Teine Highlands.
Derfra begynder Kodama fuldgyldig skitræning med det formål at blive en fuldgyldig skilærer. 19 år gammel dengang. Man kan sige, at det er en sen start at sætte skiløb i centrum for aktiviteten. På det tidspunkt kunne ingen have forudset, at en skielskende universitetsstuderende uden konkurrenceerfaring senere ville blive en professionel skiløber og lede scenen.
Der er tre hovedårsager til, at Kodama er vokset så hurtigt til en teknisk og stærk skiløber. Det ene er træningsmiljøet i Teine Highlands, som er fyldt med nogle af de bedste hårde forbrændinger i landet, og det andet er den frisindede atmosfære i Miura og snedelfinerne, hvor "glid godt og drik godt er en dyd. " Og den tredje er Daisuke Sasaki, en super sej ridepartner og rival.
Det var to år efter Kodama, at Daisuke Sasaki, der netop var færdiguddannet fra gymnasiet, sluttede sig til Dolphins som praktikant. I flere sæsoner efter det skøjtede jeg, som om jeg konkurrerede med denne fyr, der var to år yngre end mig. Ophobningen af det hårde arbejde er grundlaget for fremtidige professionelle skiløbere.
Ved at arbejde sammen på denne måde blev Kodama og Sasaki kendt på frontscenen af den frie ski-scene. Ebisu Films "ikon"-serie er altid baseret på dem, og de pynter forsider og sider af skimagasiner efter hinanden. Populariteten af backcountry skiløb, som havde været i brand i nogen tid, var også med til at øge dette.
Takeshi Kodama-profil
1974 Født i Teine Ward, Sapporo
1993 Indtrådte i Yuichiro Miura & Snow Dolphin Ski School
1996 Deltog i det 1. Japan Extreme Championship
1998-1999 Solo skikriger træning i Crested Butte,
Colorado 2001 North Kuril Islands ekspeditionen skiløb (Namara Habits (Namara Habits
) ikon for hvad de er” (EBIS Films) 1. serieudgivelse
2002 alene på det sydamerikanske kontinent skiløb Vandring
2003 Grønlands havkajak- og skiekspedition (Namara Habit-X)
2004 Skiløb ned ad bakke fra toppen af Nepal Himalaya Mera Peak
2005 Ægteskab
2005 Mount Everest Bestigning
2007 Hokkaido Snow Sports Executive Committee etableret
2008 Fødsel af første barn
2008 Himalaya/Vestlige Nepal ubestiget bjergski ned ad bakke
2010 Fødsel af andet barn
2012 Jordskitur 1 “Libanon”
2013 10. års Grønlands ekspedition (Namara Habit-
4 Earth skitur 20
"Marokko" 2015 Earth Gliding Trip 3 " Island"
2016 Earth Gliding Trip 4 "Kashmir"
2017 Earth Gliding Trip 5 "Russia"
2018 Earth Gliding Trip 6 "Grækenland"
2019 Earth Gliding Trip 7" Kina"
Hvad har Kodama lavet, siden den eventyrlige ekspedition sluttede?
──Til dette interview, da jeg forsøgte at åbne den officielle hjemmeside for at bekræfte nogle ting, var den allerede væk.
Åh ja. Det er rigtigt (sved). Det var en officiel hjemmeside, som jeg begyndte at modtage råd fra forskellige mennesker, men jeg kunne ikke opdatere den i lang tid. Til sidst vil det skifte til Facebook, og siden vil blive forsømt. For nylig Instagram , så tjek det ud.
──Hvis du tager et hurtigt kig på Kodamas karriere indtil videre, så var der først den tid, hvor han stod på ski ved Dolphins, så var der dengang, hvor han var på en X-ekspedition med Daisuke Sasaki og Masahiro Yamaki, og så for nogle grunden til at han tog til Mount Everest. Der er et kort interval derfra til "Journey to Slide the Earth" (startet i 2012). Blev gift, besteg Mount Everest, fik en baby og føler dig lidt mere afklaret?
det er rigtigt. Lige siden Everest sluttede, har mit levemiljø ændret sig meget. Bliv gift, få et barn... Det var lige omkring det tidspunkt, at skisporten begyndte at få et stort hit, og nogle skisportssteder begyndte at lukke ned. Hvordan er det at arbejde som professionel skiløber? Hvad er fremtiden for skisport? Det var tid til at tænke over det. Derfor startede jeg en aktivitet kaldet "Sneuddannelse" med mine venner.
──Er det "Hokkaido Snow Sports Executive Committee" i 2007?
Præcis sådan. Skiløb og snowboarding er så attraktive, hvorfor er deres popularitet faldende? Jeg tror, der stadig er dele, der ikke er blevet kommunikeret til verden. I så fald startede vi forskellige gimmicks for at handle så meget, som vi kunne.
Hvis vi for eksempel ville samarbejde med dem om noget, sprang vi til og henvendte os til folk fra forskellige områder, såsom skoler og kunst. Vi lavede alt fra at holde kunstarrangementer sammen til at holde forskellige møder på sneen.
Takket være det fik jeg udvidet mit kontaktnet, og jeg fik mange historier både direkte og indirekte. Jeg troede, det var vigtigt for folk i feltet som os at handle, så i omkring fem år prøvede jeg alle mulige ting.
──Jeg husker godt den klumme, du bidrog med til "Fall Line 2007". En futuristisk sci-fi-historie om byen Sapporo, der placerer snesport i centrum af sin administration. Haha, mens jeg var imponeret over, at han ville skrive sådan en historie, kunne jeg fortælle, at Take havde en stærk interesse for skikultur. Så hvordan vil "sneuddannelses"-aktiviteterne skride frem efter det?
Det fortsætter selvfølgelig også nu. Selvom det er lokalt for Hokkaido, blev tv-programmet "LOVE SKI HOKKAIDO" centreret om Keisuke Iyama og Akira Sasaki født fra denne aktivitet, og jeg vil tale ved skoler, akademiske konferencer og pædagogiske sammenkomster. Jeg er dog ikke så aggressiv, som jeg plejede at være. Personligt er jeg lidt fastlåst.
──Hvorfor står du stille?
Jeg er enig. Da jeg først startede, havde jeg et ret stort image for udviklingen af snesport og miljøet omkring det. For den nuværende ski-/snowboardbranche, de unge, der skal fortsætte i fremtiden, og vores børn.
Men jo mere seriøst jeg tog denne aktivitet, jo mere følte jeg, at det ville gå i en anden retning end det, jeg oprindeligt ville lave som skiløber. Det er selvfølgelig ikke det, at jeg ikke havde mine indledende følelser, men jeg tror, jeg skal tænke lidt over balancen.
For eksempel bad store virksomheder og embedsmænd os om at arrangere arrangementer for ikke-skiløbere. Skiløb er en høj forhindring, så jeg tænkte, at det ville være bedre at fokusere på at spille i sneen som en "sneuddannelse". Det går i den retning. Så jeg, der bevægede mig i midten af eksekveringsholdet, blev tvunget til at afstå fra at stå på ski og fokusere på at spille i sneen.
──Du ville popularisere skiløb.
Det er rigtigt. Efter det, efterhånden som omfanget af aktiviteten voksede, blev den anden part en stor organisation såsom et stort firma eller regeringen, og det blev mere og mere politisk, såsom at møde og tale med guvernøren i Hokkaido. . Nå, jeg gik ikke så langt som guvernøren, men hvis jeg fortsætter sådan, vil mine aktiviteter uundgåeligt gå i den retning.
──Der er en del tidligere atleter, der lægger deres energi i sådanne aktiviteter.
Jeg er bare en aktiv skiløber, og jeg er en skiløber, der står på ski og står på ski. Glem ikke skiløbets oprindelse. Jeg er gladest, når jeg er på sneen, og ligesom hr. Yuichiro Miura, der stadig er aktiv i skøjteløb, er det et fristed, der ikke bør gå tabt.
Det var vel sådan jeg kom tilbage til mit udgangspunkt. Som et resultat af at tænke igen over, hvad der er vigtigt for mig, vendte jeg tilbage til stilen med at holde fødderne på jorden i stedet for at strække mig.
Men betydningen af uddannelsesaktiviteter for snesport forbliver den samme.
skal fortsættes