Snekaravane rejser rundt i øgruppen på jagt efter god sne |.

Mens den store appel ved backcountry-skiløb i den fri natur ligger i de mange farer, der lurer i de snedækkede bjerge, er backcountry-guider eksperter, der sikrer sikkerheden i de snedækkede bjerge, samtidig med at de giver en ubeskrivelig skioplevelse baseret på deres omfattende viden og erfaring. Denne artikel ser nærmere på personlighederne og
guidningen af ​​kommende guider, der har valgt professionel guidning som deres profession og langsomt og støt dykker dybere ned i denne verden, et skridt ad gangen.

Mørk historie, som du ikke vil kende

"Mine teenageår og tyverne er en mørk tid for mig, så jeg vil egentlig ikke have, at verden skal vide noget om dem (griner)."

Kort efter interviewets begyndelse indledte Kawada med at sige: "Selvom hans fortid er en mørk historie, der går imod hans idealer (selvom forfatteren ikke mener, det er en mørk historie), har han opnået JMGA Ski Guide Level II-certificeringen, der siges at være den sværeste kvalifikation for en backcountry-guide i Japan, og han lever som outdoor-guide hele året rundt. Indsatsen og besværet bag dette er umålelig. Jeg er sikker på, at der er kunder og læsere, der kan have empati med ham." Med denne følelse formidlet fortsatte jeg interviewet

Kawada blev født i Moriyama City, Shiga-præfekturet i 1978. Selvom introduktionsserien til BC Guide typisk viser, at han begynder at stå på ski i en ung alder, tilbragte Kawada sin barndom fuldstændig uden noget at gøre med sne

"Jeg led af astma i børnetiden og var fysisk svag, så jeg var ikke god til motion. Jeg var tvunget til at gå til svømmeundervisning for at forsøge at blive lidt stærkere, men jeg hadede det. I min skoletid havde jeg intet at være stolt af, intet at hellige mig, og jeg levede bare hver dag målløst."

Efter at have dumpet sine universitetseksamener og taget et år fri, blev han bekymret over sit liv og blev indesluttet. En ven fra gymnasiet, der ikke kunne holde ud at se ham sådan, sagde til ham: "Du kan ikke blive ved med at gøre det!" og tog ham med ud. Det sted var et skisportssted i præfekturet

"Isen var så ru, at jeg blev ved med at falde ned ad skråningen, og hele min krop var dækket af blå mærker. Jeg troede, at jeg aldrig ville komme tilbage hertil igen. Men jeg havde intet at lave derhjemme, så jeg tog på ski to eller tre gange, da min bror og venner inviterede mig. Til sidst fik jeg styr på det, og det blev gradvist sjovere. Jeg er så taknemmelig for min familie og mine venner."

Ungdommens rutsjebanelignende snebumsedage

Han hørte om arbejde på resorts i et informationsmagasin om deltidsjob og endte med at bo på et hotel drevet af en skiskole på Echo Valley Ski Resort i Nagano-præfekturet i en sæson

"Jeg tilbragte den vinter i Echo Valley, og den følgende sommer tog jeg til New Zealand for at stå på ski med mine penge fra deltidsjobbet i hånden. De næste to vintre tog jeg til Sumikawa Snow Park og Eboshi Ski Resort i Zao, Miyagi, året efter til Ishiuchi Maruyama, og året efter det til Niseko. Jeg fortsatte med at leve det snedrivende liv på den måde, indtil jeg var omkring 26."

Magien ved snowboarding fører ham fra et tilbagetrukket liv til New Zealand. Hans forsinkede ungdom er som en rutsjebanetur. Men han kan ikke leve af bare at stå på snowboard. Han indser, at han har brug for at finde et stabilt liv og begynder at arbejde som vikar for en stor bilproducent

"Jeg blev tildelt Tahara-fabrikken i Aichi-præfekturet, som vender ud mod havet. Det nærliggende hav hedder Irago og er et populært sted for surfing, så jeg blev afhængig af surfing."

Kawada tilbyder udelukkende SUP-ture om sommeren med sit firma, BC Caravan, og er for nylig blevet besat af whitewater-SUP og flodsurfing

"Badeklatring og bjergbestigning er begge sjove, men i sidste ende kan jeg godt lide at køre. Jeg kører på mit board hele året rundt, på forskellige steder og årstider."

På et ustabilt bræt udnytter han sine fysiske evner og mærker sneen og bølgerne under fødderne. På sådanne tidspunkter glemmer han tiden og er i stand til blot at se sig selv i øjnene med et klart sind. Han blev tilbudt en stilling hos en stor bilproducent, men noget føltes ikke rigtigt, så han forlod virksomheden ved udløbet af sin kontrakt. Så, med Lehman-chokket, var der store fyringer, og han griner: "Jeg var heldig at undslippe katastrofen."

Livet er begyndt at vende

Omkring det tidspunkt mødte jeg en erfaren instruktør, som havde været med mig på Echo Valley i mit første år som snebumser, og det var dér, mit liv begyndte at vende om

"Jeg blev inviteret til at arbejde for Power Zone, et friluftsguidefirma i Aichi-præfekturet. Faktisk arbejdede jeg som vikar og guidede badeklatring hos Power Zone i weekenderne. På det tidspunkt kunne jeg ikke tale et ord, kunne ikke skabe en god atmosfære og havde ikke færdighederne til at arbejde på stedet, så jeg var en komplet fiasko, men jeg nød virkelig at kunne tilbringe tid med smilende kunder."

Med opmuntring fra ledende guider og virksomhedens præsident selv blev han ansat som fuldtidsansat hos Power Zone og fik ansvaret for bjergbestigning og ture i British Columbia

"Om vinteren plejede jeg næsten hver dag at tage til Takasu Snow Park i Gifu-præfekturet for at arbejde som backcountry-guide. Jeg tog til det samme bjerg næsten hver dag i seks år. Nu, som reaktion på det, driver jeg en campingvogn som en rundrejse (griner)."

　Det tager en time at vandre op fra toppen af ​​liften i Takasu Snow Park for at nå den 1.709 m høje top af Dainichi-ga-take. Fire højderygge strækker sig fra toppen i alle retninger, så du kan vælge din foretrukne hældning afhængigt af sol- og vindforholdene. Chancerne for klar himmel er gode, og det er en fantastisk træpist gennem den let snedækkede bøgeskov inde i landet. Fordi terrænet er komplekst, sættes guidens færdigheder på prøve, når det kommer til behagelig kørsel med så lidt vandring som muligt

"Det er ingen overdrivelse at sige, at fundamentet for min karriere som BC-guide blev lagt i løbet af mine seks år hos Takasu. Hvordan man læser vejret, hvordan snekvaliteten ændrer sig med vind og temperatur, hvordan man opretholder en sikkerhedsmargin, og hvordan man balancerer vandreture og ridning. Når jeg ser tilbage nu, tror jeg, at jeg var velsignet med et godt miljø, terræn og snekvalitet. Jeg blev kastet direkte ud i de snedækkede bjerge uden at være blevet trænet af en bjergguide, så jeg var meget bange i starten. Så jeg studerede, udforskede og absorberede alt på min egen måde."

Jeg vil være en bro, der forbinder mennesker med sne

Med støtte fra sine medguider og sine præstationer i feltet lykkedes det ham at opnå JMGA Ski Guide Stage II, den sværeste kvalifikation til backcountry-skiløb i Japan. Omkring det tidspunkt spurgte præsidenten ham, om han ville overtage som manager. Men da han fortalte præsidenten, at han ville arbejde hårdt i feltet, blev han tvunget til at sige op, fordi det ikke var i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer

I december 2014 blev han uafhængig og grundlagde "BC Caravan". Hvis man slår "caravan" op i en japansk ordbog, defineres det som "en gruppe købmænd, der rejser i en campingvogn og læsser deres kameler med varer gennem ørkenområder osv. Virksomhedens navn legemliggør hans ønske om at blive en bro, der forbinder mennesker med sne, ligesom han rejser på jagt efter god sne. I øvrigt er Kawadas yndlingsbil ikke en Nissan Caravan, men en Toyota Hiace

I slutningen af ​​december går han ombord på en færge i en Hiace-varevogn med livets allermest nødvendige ting og sætter kursen mod Hokkaido. I de barske vintermåneder indtil slutningen af ​​februar arbejder han som guide i Satoyama-området omkring Asahikawa

"Indtil for et par år siden plejede jeg at sove i min Hiace-varevogn, men nu lejer jeg en månedlig lejlighed i Asahikawa by og bruger den som min base. Asahikawa-området har konstant lave temperaturer, selv på landet, så der er masser af sne, og det er nemt at undgå dårligt vejr. Der er ikke mange mennesker, så man kan stå på ski i god sne uden stress. Asahikawa er berømt for Mount Asahi, men midt om vinteren kan vejret være hårdt, og det er følsomt over for vind, så medmindre forholdene er rigtige, kan man ikke stå på ski i god sne, så jeg tager kun afsted på dage, hvor jeg ved, at jeg vil fortryde det, hvis jeg ikke tager afsted i dag (griner)."

De fleste guider i Hokkaido er afslappede mennesker, og vi er heldige at have horisontale forbindelser, udveksle information, udforske sammen og have et nemt miljø at arbejde i

Der er sikkert nogle lokale guider, der finder rejseguider irriterende. Kawada er elsket af lokale guider, fordi han aldrig glemmer at respektere de lokale og er ydmyg. En anden grund er, at Kawada selv er medlem af Japan Backcountry Ski Guide Association og deltager i seminarer og andre arrangementer, hvor han interagerer med guider fra forskellige regioner

"Vi tager alle steder hen med god sne, ikke kun Asahikawa. Vi tager til Nayoro i nord, eller Niseko eller Kiroro i centrum. Vores salgsargument er vores smidighed. Kunder, der ikke er vant til vores smidighed, bliver ofte overraskede."

Hvad ville gæster tænke, hvis en guide sagde til dem om morgenen: "Vi har ændret vores destination til det bjerg alligevel!"? Jeg tror, ​​de fleste ville forvente, at guiden ville tænke: "Fantastisk! Vi kan stå på ski i god sne!" Til at begynde med er der parkeringsproblemer i Satoyama, og da gæsterne bliver hentet fra hoteller eller togstationer og kørt dertil i et enkelt køretøj, er det guiden selv, der skal igennem besværet med at skifte til et mere fjerntliggende sted. Hvilken slags sne anser Kawada for at være "god sne", som det er værd at gå så langt for at stå på ski i?

"Kort sagt er det sne, som alle kan stå på ski på uden stress. Dybere er ikke altid bedre. Hvis det er for dybt, kan du ikke få fart på og lave gode sving, og hvis det er lavt, rammer du bunden. Med den helt rigtige mængde sne er det dejligt køligt og behageligt. Men hvis det er for koldt og tørt, vil snekrystallerne sætte sig fast i dine såler, og dine ski vil ikke glide. Dette er Caravan, der jagter den perfekte balance af sne, som alle vil elske."

Turen fortsætter

Efterhånden som temperaturen stiger i marts, begynder karavanerne at bevæge sig sydpå, krydser Tsugaru-strædet og rejser gennem bjergene i det nordlige Tohoku, herunder Mount Iwaki og Mount Moriyoshi, før de ankommer til Hakuba-området i de nordlige Alper

"Hakuba er bestemt attraktivt om foråret, med færre udenlandske besøgende og mindre højtryk. Med adgang til store højder via svævebane, en bred vifte af bjergaktiviteter og muligheden for effektivt at vælge enhver rute, er det et felt som intet andet. Jeg har intet andet end respekt for guiderne, der arbejder i Hakuba. Måske fordi de arbejder i en ret risikabel bjergkæde med enorme bjerge, tung sne, komplekst og stejlt terræn, er de meget følsomme over for risiko og dygtige til at bruge terrænet. Jeg lærer meget af at se dem guide, og jeg vil gerne efterligne deres holdning til at dele sneinformation."

Midt i april, når Tateyama Kurobe-alpinruten begynder at køre, tager jeg op til Tateyama-bjerget. Jeg tager ikke ned til byen før slutningen af ​​maj, og jeg bliver bosiddende i Raicho-so

"Indtil nu har jeg besøgt forskellige bjergkæder, herunder Mt. Chokai og Mt. Gassan, i den resterende snesæson, men jeg har endelig besluttet mig for Mt. Tateyama. Jeg trækker mig tilbage til Mt. Tateyama hvert forår, men jeg har stadig ikke fuldt ud udnyttet dets store områder. Der er så mange forskellige ruter, og pisterne er pakket ind i et område, der kan tilbagelægges på en dag. Bjerghytterne med varme kilder er også komfortable, og muligheden for at interagere med andre bjergbestigere fra hele landet er en anden grund til, at jeg bliver ved."

I løbet af sæsonen er han konstant fokuseret på bjergene og tjekker konstant sneforholdene og vejrskift, ellers bliver han ekstremt ængstelig. Han vil gerne være så tæt på markerne som muligt, så han tager ikke hjem særlig ofte

"En guides evne er at arbejde i én bjergkæde og finde god sne der. Men jeg vil gerne interagere med de lokale og aktivt søge efter god sne. Og det ville være fantastisk, hvis jeg kunne opleve områdets kultur og historie."

Fordi det er almindeligt, er det tættere på gæstens perspektiv

I juni, når han vender hjem fra Mt. Tateyama til sin kone, skifter han fra snowboarding til SUP og begynder sin flodkaravane. Denne årlige cyklus er den daglige rutine for BC Caravanen

"Jeg er ikke en rytter eller klatrer med en dokumenteret erfaring med skiløb eller klatring, jeg er bare et almindeligt menneske. Derfor tror jeg, at jeg kan tilbyde en service, der er tættere på gæstens perspektiv. Min guidestil er måske ikke egnet til folk, der har et klart ønske om at nå toppen eller en bestemt rute. Folk, der blot vil stå på ski i god sne og være glade. Jeg ville være glad, hvis jeg kunne bringe et smil frem på den slags mennesker."

Denne unge, tilbagetrukne mand med astma og en svaghed for motion er nu en af ​​de få unge BC-guider i Japan. Kawada praler aldrig af de anstrengelser og strabadser, han har udholdt indtil nu. Han er utrolig ydmyg. Han er en hårdtarbejdende person, der startede som en snemand og er en senblomst

Derfor tror jeg, at han værdsætter kommunikationen med sine kunder og er i stand til at give opmærksomme og detaljerede guider. Når man ser på Kawadas smilende ansigt med sit kulsorte hår fra at have haft med vand at gøre året rundt, er det tydeligt, at det, han kalder sin mørke fortid, er det, der har gjort ham til den, han er i dag, og at dette også er et lysende eksempel på charmen ved BC Caravan

---

BC Caravans
officielle hjemmeside: https://www.bc-caravan.com/Official
SNS: Instagram | Facebook