I starten af januar afholdt EOC Japan, der ejer mærker som K2, LINE og VÖLKL, et prøveløbsarrangement for relaterede parter, medier og forhandlere på Niseko Moiwa Ski Resort i Hokkaido. Vi vil rapportere om backcountry-turen, der blev afholdt ved arrangementet, som samlede alle virksomhedens ryttere
Denne rapport præsenteres af Hatano, et nyt medlem af STEEPs redaktionsteam. Dagen efter at han kom til virksomheden, tog han fat på sit første interview med nytrykte visitkort og et kamera, hvilket i hvert fald tilsyneladende virkede som en øjeblikkelig fordel.
Hans skiløbserfaring omfatter 20 års erfaring med alpin konkurrence og 2 dages skiløb i backcountry. Hans hjemsted er det nu nedlagte Racing Camp Nobeyama. Han voksede op med at stå på ski på isglatte pister efter skole om aftenen i et højlandsområde, hvor de laveste vintertemperaturer i Japan nogle gange registreres.
Han har besøgt skisportssteder over hele Japan, men for at undgå at udmatte sig selv, stod han altid kun på to ruter: en til opvarmning og en til selve løbet, og havde ingen erfaring med puddersne eller backcountry.
Nogen tid efter jeg stoppede med konkurrenceskiløb, besluttede jeg, at hvis "JAPOW" virkelig var så godt, ville jeg prøve det som japansk skiløber, så jeg oplevede en backcountry-tur for første gang sidste år. Jeg var forvirret af alt, fra udstyret til teknikkerne: min hud skallede af, proberne ville ikke strække sig ordentligt, og træerne var skræmmende. Lige nu, som en herreløs kat, der aldrig er blevet kælet med, prøver jeg stadig at finde ud af, hvordan jeg skal acceptere denne nye, luftige følelse, og hvordan jeg skal nyde puddersne. Jeg håber, at
dem med lignende baggrund, dem, der er interesserede i backcountry-ture, og alle, der nyder vinteren, vil læse denne oplevelsesrapport med en varm hjertehilsen.
"Premium" privat tur
Moiwa Ski Resort, stedet for turen, er et relativt roligt feriested i Niseko, der tilbyder et rigt naturlandskab og let fugtig, cremet puddersne takket være sin nærhed til havet.
Stedet var fyldt med nye ski- og støvlemodeller, og ejere af uafhængige butikker og sponsorerede skiløbere fra hele Hokkaido prøvede dem ivrigt. Vi fik også mulighed for at lære mere om næste sæsons udstyr, herunder det længe ventede dobbeltboa-system.
Lånt kat
Jeg fik den særlige mulighed for at deltage i en tur i vildmarken mellem mine interviews. Jeg havde kun fået besked på at møde klokken 9, men jeg blev overrasket, da jeg nåede frem til mødestedet. Ud af de 12 deltagere var fire erfarne guider, der har været pionerer inden for den japanske vildmarksscene, inklusive en person, vi havde interviewet for STEEP. Blandt
de andre deltagere var præsidenten for K2 Japan, en fotograf, en forfatter og andre imponerende mennesker. Bare ud fra alles klædning kunne jeg forestille mig deres bevægelser, mens de stod på ski. Fra top til tå føltes det, som om udstyret passede perfekt til deres kroppe.
LederguidenJun Horiespåklædning kan måske virke let for en nybegynder, men modemæssigt havde det en vis "ubesværet chic". I modsætning hertil lignede jeg en landsbyglad fyr, efter at have været væk fra Tokyo og på et snedækket bjerg i lang tid, og jeg lejede mine ski, stave og rygsæk. Klædt i ukendt udstyr var jeg nervøs for, om jeg ville ligne en kat i tøj, og om mine lidt mere fyldige ski og krop kunne følge med. Jeg hilste på alle, og da alle var samlet, begyndte turen. Først var der firhjulsliften, så jeg fulgte med og udstrålede en tilstedeværelse, der var svagere end et fyrtårn.
Niseko-regler
Umiddelbart efter vi var steget af quad-stoleliften, foran port nummer 6, var det første, vi gjorde, at tjekke vores varselblink. Niseko har "Niseko-regler" på plads for at forhindre ulykker uden for skisportsstedet, som foreskriver, at man altid skal forlade skisportsstedet gennem portene og bære hjelm og varselblink. Den person, der
arbejdede hårdt for at etablere disse regler, som går op på bjerget tidligere end nogen anden hver morgen for at patruljere, og som fortsætter med at udsende "Niseko Avalanche Information" for sikkerheden for alt skisportsstedets personale, er Akio Shintani, kendt som "Legenden om Niseko". Han er den person, som den berømte bane på Niseko HANAZONO Resort, "Legenden om Shinya", er opkaldt efter. Med denne legende, der sendte os afsted med et "Hav en god klatring", begyndte vi hver især vores opstigning én efter én.
Alle besteg den lange 100 meter lange piste med lethed. Denne aggressive klatrestil kaldes tilsyneladende "split-leg climbing" eller "reverse eight" på japansk og "herringbone" på engelsk. Den er opkaldt efter det mønster, der ligner formen af en fisk med spredte ben, og bruges primært som en løbeteknik i nordisk skiløb. Men hvis vi ser bort fra den slags trivialiteter, vil jeg gerne sige, at alle var lige så livlige som en fisk i vandet
En pålidelig hjernevrider
En af attraktionerne ved Moiwa er, at man kan udforske off-piste ruter med en firhjulslift og en let vandretur. Vi løb ned ad et par pister gennem den smukke birkeskov for at varme op, og derefter vandrede vi dybt ind i bjergene. Guiderne var tildelt forrest, forrest, bagest og bagest, hvilket skabte et luksuriøst setup, der gav os en førsteklasses følelse af sikkerhed.
Vejret skiftede hver gang, vi stoppede, med perioder med solskin efterfulgt af snestorme. Guiderne diskuterede gentagne gange, hvilken rute der var bedst at tilpasse sig de stadigt skiftende forhold.
De fleste medlemmer brugte Mindbenders. Wayback er god til ture, der inkluderer lange vandreture, men Mindbenders anbefales, hvis du vil prioritere både klatrepræstation og jævnhed. Mindbenders var bestemt stabile og nemme at manøvrere, og de var sjove at bruge på snævre træpister og ujævn puddersne
Ekstrem terapi
Selvom jeg var lidt usikker på, hvordan jeg skulle bruge udstyret, kom der råd fra alle sider, hver gang jeg farede lidt vild. Jeg var imponeret over, at guiderne ikke kun var meget opmærksomme på den omgivende situation, men også på deltagernes hver eneste bevægelse
At stoppe og klatre er tabu i alpint løb. Det er en blodtørrende handling, men det er det, der gør skiløb på ture så meget sjovere. Jeg tænkte, at skiløb, nogle gange ikke skiløb, og at holde pauser måske var hemmeligheden bag at fortsætte med at stå på ski i lang tid. Jeg går ture gennem skoven og lytter til lyden af floden, der flyder, og fuglene, der synger. En ven af mig sagde, at off-piste skiløb er som terapi, og jeg tror virkelig, det er sandt
Leg er hjertet
Før vi vidste af det, var vi nået frem til skisportsstedet. Trods den kraftige vind, der blæste vores hud væk, skiftede vi til skiløbstilstand. Atmosfæren syntes at blive lidt mere anspændt. En efter en begyndte vi alle at stå på ski, mens vi heppede. Vi stoppede ved hvert checkpoint for at lytte til forklaringer om de forskellige snetyper, terrænet og ting, man skal være forsigtig med
Denne gang var der også en deltager fra Tyskland, og Horie gav alle forklaringerne på både japansk og tysk. Han var hensynsfuld nok til at foreslå flere ruter før mødestedet, så alle kunne stå på ski i uberørt puddersne. Han kom også med forslag, der var skræddersyet til hver enkelt, såsom: "Jeg synes, det her er sjovere for dig." Mens vi ventede på vores tur, bemærkede jeg, at den eneste tyske deltager havde Line-ski på, så jeg spurgte ham, hvorfor han valgte dem, og han svarede: "Sjovt." Jeg syntes, det var en god nok grund. Med den slags indstilling virker det som om, man kan træffe gode valg i både udstyr og liner. Horie så af og til deltagerne stå på ski og sagde: "Det var en god line."
Undervejs var der øjeblikke, hvor vi helt sikkert ville fare vild, hvis vi ikke fulgte præcis den samme linje som lederen, og hvor vi ikke ville være i stand til at komme tilbage, hvis vi ved en fejl gik ned i dalen. Vi opmuntrede dog hinanden, og guidens vittigheder lettede stemningen og tillod os at tilbringe en tid fyldt med spænding, ro og blide bølger af følelser. Et råd,
, især i situationer, hvor hældningen ændrede sig, og vi ikke kunne se fremad, atNakazawa"stå på ski af instinkt". Måske ligger den sande betydning af det i den enkeltes instinkt.
Katsudon 25 AUD
Da vores samtale kom ind på mad fra skisportssteder og anbefalede frokostmenuer, og den hvide sne begyndte at se lækker ud, indså vi, at det allerede var over frokosttid, og at der var gået fire timer. Fire timer er ikke lang tid at stå på ski på pisterne, men turen føltes utrolig hurtig.
Selvom det blev kaldt en tur, følte vi alle, at vi skabte tiden og rummet sammen. Dette skyldtes uden tvivl guidens omhyggelige beregninger, som inkluderede den passende rute og tempo, samt individuel skøn. Mens jeg skriver dette, husker jeg, at jeg ikke lavede et eneste kickturn under turen. Det er forbløffende, hvor glat og direkte alle navigerede i det komplekse terræn, selv på de opadgående strækninger.
Jamen, man siger jo, at sult er det bedste krydderi, og ligesom mad smager bedre, når man er sulten, er skiløb sjovt, at klatre op og ned ad pisterne selv. Jeg tjekkede restauranten ud, som anbefalede katsudon og cola, men de var ret dyre, så hvis man er genert ligesom mig, kan det være en god idé at medbringe nogle snacks
Turen fortsætter, indtil du kommer hjem
Denne gang havde jeg den dybe oplevelse at stå på ski i Moiwa-bjergene. Det, der imponerede mig mest, var guidernes varme. De virkede oprigtigt til at nyde at lege i bjergene og legemliggøre STEEPs "erklæring om skiløb for livet". Jeg
indså, at det ikke er nok blot at have evnen til at kontrollere sine ski for at stå på ski sikkert og behageligt. I bjergene kan den måde, man interagerer med ting, man ikke kan kontrollere, være et spørgsmål om liv eller død. Selv når man er pakket ind i lag af højteknologisk tøj, skal man skærpe sine dyriske instinkter og sanser for at opfatte information. Ud over disse sensoriske ting er det også nødvendigt at lave en fornuftig plan og følge reglerne. Jeg synes, det er klogt at tage i bjergene med en guide, både for at beskytte sig selv og for at nyde offpisteskiløb fuldt ud.
Dette er min tredje dag med BC, men jeg vil begynde at planlægge den fjerde dag, så jeg ikke giver op efter tre dage. Jeg vil også gerne forblive nybegynder (en der aldrig glemmer sin begyndertankegang), uanset hvor mange dage jeg står på ski. Jeg vil gerne endnu engang udtrykke min taknemmelighed til alle, der samarbejdede med mig i dette interview på trods af det kolde vejr
Information
Moiwa Ski Resort
448 Niseko, Niseko-cho, Abuta-gun, Hokkaido 048-1511
Officiel hjemmeside:https://niseko-moiwa.jp/ja/
Officielle sociale medier:Instagram│Facebook│X│Youtube
EOC JAPAN
1-10-5 Iwamotocho, Chiyoda-ku, Tokyo 101-0032, Japan TMM Building 6F
Officiel hjemmeside:https://www.eoc-japan.com/