Foto/Yoshiro Higai
Mens han fortsætter med at arbejde som skiguide hos en backcountry-guidetjeneste i Hakuba, finpudser han også sine færdigheder som skiløber, deltager i freeride-konkurrencer og rejser hvert år til udlandet for at få den bedste tid. Det overraskende er, at han siden sit andet år i gymnasiet urokkeligt har stræbt efter at være både skiguide og skiløber. I stedet for blot at følge strømmen eller flygte fra virkeligheden har han levet et meget målorienteret, konstruktivt og positivt liv som skiløber. Vi mødtes med denne unge freeskiløber, Shimomura Yuta, for at finde ud af, hvad han har lavet, og hvad hans fremtid bringer
[Profil]
Yuta Shimomura
blev født i 1993 i Kimobetsu, Hokkaido. Han begyndte at stå på ski i en alder af to år og konkurrerede i alpint skiløb og langrend. I folkeskolen og gymnasiet konkurrerede han som langrendsløber i de nationale mesterskaber i ski for ungdomsskoler og i de intergymnasiale mesterskaber. I sit andet år på Kutchan High School opdagede han sin passion for off-piste skiløb og tilmeldte sig International College of Nature and Environment Outdoors i Myoko. Efter sin eksamen blev han medlem af Color Sports Club i Hakuba som haleguide, mens han fortsatte med at deltage i filmoptagelser, ture og freeride-konkurrencer som rytter.
fuldtidsskiløbere, der bor i Hakuba,
Hvad laver
──Hvilken slags arbejde laver du lige nu i den grønne sæson?
I sommer arbejdede jeg i landbruget. Jeg er risbonde. Efter risplantningen er der en pause i arbejdet, så i juni, juli og august tog jeg ukrudtsrydningsarbejde udover landbruget. Nu er det tid til rishøsten, så landbrugsarbejdet bliver travlt igen, men det arbejde slutter i slutningen af oktober, og så starter Tateyama-skisæsonen (※1) i november. Grundlæggende set kolliderer denne periode slet ikke med skisæsonen, så det er et job, der passer perfekt til min livsstil (griner)
──De siger, at landmænd ikke har weekender, men kan de tage fridage?
Grundlæggende arbejdede jeg én dag om ugen. Men græsslåningssæsonen var hård. Det område, jeg havde ansvaret for, var ret stort, og regntiden var lang i år, så arbejdet skred ikke særlig godt frem. Så jeg havde næsten ingen fridage i juni og juli. Ejerne af rismarkerne og gårdene kan ikke selv klare dem. Derfor var jeg kontraktansat til at udføre arbejdet, men det meste af tiden foregik det på bjergskråninger eller stenmure, og områderne kunne ikke slås med maskine. Det var varmt hver dag, og det var hårdt arbejde at gøre det i hånden
-- Hvor meget indkomst får du så?
Med hensyn til græsslåning var jeg ansvarlig for et område på 20 til 25 hektar (en hektar = cirka 10.000 kvadratmeter), hvilket svarer til lidt over 300 rismarker. Jeg arbejdede i 20 dage i træk, tog en dag eller to fri og arbejdede derefter i yderligere 20 dage. Det gjorde jeg i alt tre gange. Jeg gjorde det sammen med en erfaren kollega.
Inklusive midler til udlandsrejser sigter jeg mod omkring 800.000 yen til vinteraktiviteter. Tre runder græsslåning giver en anstændig indkomst, men det alene er ikke nok til at dække mine vinteraktiviteter.
──Har du altid lavet det arbejde om sommeren?
Nej, indtil sidste år arbejdede jeg i bjergene. Jeg var medlem af Hakuba Mountain Resident Team (※2) i én sæson, og jeg arbejdede også som canyoning-guide om sommeren. Derudover lavede jeg en masse arbejde i Tateyama
──Er dit job på Tateyama at være hyttepasser eller noget?
Nej, jeg var i fotoafdelingen (※3) på Hotel Tateyama. Mit job var at tage mindebilleder af turister på Tateyama Kurobe-alpinruten, men faktisk var jeg, blandt alle jobbene på Tateyama, i en af de afdelinger, der sluttede inden aftenen. Så efter arbejde stod jeg på ski næsten hver dag og nød solnedgangsturene, hvilket gjorde det til det perfekte job for en skiløber
──Så i år tog du ikke op i bjergene og valgte i stedet at arbejde i landbruget for foden af bjergene. Skyldes det virkningen af COVID-19?
Nej, jeg havde besluttet mig omkring efteråret sidste år for, at jeg ikke ville arbejde i bjergene. I sidste ende var det godt, at jeg fortsatte med at arbejde, selv efter COVID-19 ramte. Så jeg havde allerede besluttet, hvad jeg ville lave fra foråret og frem, inden sæsonen begyndte, og det var fordi, jeg ville se nærmere på den vej, jeg ville gå som skiløber
*1 [Tateyama-skisæson]
Tateyama Kurobe-alpinruten lukker i slutningen af november. Puddersæsonen varer i to til tre uger fra begyndelsen af november, hvor sneen begynder at samle sig, til slutningen af måneden. Forårsskisæsonen begynder i slutningen af april, når alpinruten genåbner.
*2 [Hakuba Mountain Stationary Team]
Et patruljehold for Ushirotateyama-bjergkæden om sommeren. Holdet består af private borgere, der er udpeget af Nagano-præfekturets råd til forebyggelse af bjergulykker. De er stationeret ved hver bjerghytte og er forberedte på at rådgive klatrere, vedligeholde vandrestier og håndtere bjergulykker.
*3 [Hotel Tateyama Photography Club]
Murodo er det højeste punkt på Tateyama Kurobe Alpine Route, i en højde af 2400 m. Dette er en mindesmærkefototjeneste, der drives af Hotel Tateyama, som ligger ved siden af terminalen. Enhver, der har været i Tateyama, burde have set det ved Murodo-daira-udgangen fra terminalen.
Inspireret af Daisuke Sasaki i filmen "END OF THE LINE" og
cementerede sit engagement i skiløb med "Fall Line".
──Jeg hørte, at du oprindeligt er født i Hokkaido, men hvornår kom du til Hakuba?
For seks år siden. Jeg har spillet i Color Sports Club (※4) siden jeg var 21 år gammel, og jeg er nu 27, så næste vinter bliver min syvende sæson
Hvad lavede du før det?
Før jeg kom til Hakuba, var jeg elev på en udendørs erhvervsskole i Myoko. Jeg blev født i Kimobetsu, Hokkaido, og efter at have afsluttet gymnasiet, tilmeldte jeg mig i-nac (*5). Efter at have stoppet med skiløb i mit andet år på gymnasiet, opdagede jeg offpistskiløb, og den første DVD jeg købte var Daisuke Sasakis "END OF THE LINE" (*6)
På det tidspunkt var der mange andre videoer, der påvirkede mig, som f.eks. Mighty Jamming (※7). Men den første DVD, jeg købte, var "END OF THE LINE". Jeg syntes, den var sej, og derfra beundrede jeg Daisuke Sasaki. Som et resultat besluttede jeg, at da vi kun har ét liv, skulle jeg forfølge min passion, skiløb. Med det i tankerne tilmeldte jeg mig i-nac, hvor Daisuke var instruktør
──Hmm, jeg forstår. Jeg vil gerne spørge instruktør Yaman (Yamada Hiroyuki※8) om det
Faktisk mødte jeg Yaman i Girdwood, Alaska (※9) for et par år siden. Jeg hilste på ham og sagde: "Du er Yamada, ikke?" og fortalte ham, at jeg faktisk havde købt "END OF THE LINE" og var blevet fascineret af denne verden... Han var så glad og sagde: "Nå, er det sandt?" og har været meget hjælpsom for mig hver gang jeg tager til Alaska siden da. Normalt, når jeg tager til Alaska, er Yaman der også
──Det faktum, at I mødtes første gang i Girdwood, Alaska, er en ret typisk historie for jer begge
Jeg boede hos en lokal ven i Girdwood. Han spurgte mig: "Kender du YAMA?" men jeg havde ingen idé om, hvad han mente... Så inviterede han mig ud på en drink og sagde: "Der er et berømt liveshow i aften," og Yaman var der
──Yaman må føle en ansvarsfølelse for at have gjort så stor en forskel i nogens liv
Det ændrede fuldstændig mit liv (griner). I marts sidste år overvejede jeg, om jeg skulle tage til Alaska eller ej, da Yaman kontaktede mig og gav mig en masse råd, men til sidst besluttede jeg mig for at undlade turen i denne sæson
──Hvilken slags skiløb dyrkede du indtil gymnasiet?
Jeg begyndte at konkurrere i de lavere klasser i folkeskolen, men fra folkeskolen og fremefter fokuserede jeg på langrend. Kimobetsu, hvor jeg er født og opvokset, er et populært område for nordisk skiløb, især langrend, og Kimobetsu High School vandt endda Inter-High School-mesterskaberne. Jeg dyrkede dog også alpint skiløb i folkeskolen, og når jeg spillede, stod jeg på ski. Mit hus lå omkring 10 minutter fra Rusutsu Ski Resort, så jeg tog ofte på ski om natten
--Hvorfor stoppede du med skiløb på det tidspunkt i gymnasiet, da du var så aktiv?
Det var efteråret på mit andet år i gymnasiet. Jeg begyndte simpelthen at tvivle på, om jeg skulle fortsætte med at konkurrere; det ville koste penge, og jeg ville kun skabe problemer for mine forældre. En dag, mens jeg var frustreret, stødte jeg på "Fall Line" i en boghandel og begyndte at kigge. Det fik mig til at indse: "Åh, der findes altså skiløb som dette." Det blev hængende i baghovedet, og jeg stoppede med at konkurrere, før sæsonen startede
──Det er ved at være tid til at tale om Yaman
Det havde en stor indflydelse på mig. Det nummer, jeg læste i boghandlen dengang, var fra 2011, og jeg husker stadig tydeligt artiklen, der fokuserede på Otsuka Shin (*10)'s livsstil, som bor ved foden af Yotei-bjerget. Selv som gymnasieelev var jeg chokeret over at erfare, at nogen, der levede sådan et liv og udførte sådanne aktiviteter på sådan et sted, var så tæt på, hvor jeg boede
Jeg har følt en ansvarsfølelse
Billedet af ham, der slår et telt op inde i sit hus, var også meget slående. Han har en sætning, jeg godt kan lide: "For at vie sit liv til det, man elsker, er det vigtigt, at man er stolt af sine handlinger." Det er vigtige ord, der stadig lever i mit hjerte
──Det er et problem
Det var omkring dette tidspunkt, at jeg begyndte at besøge en café kaldet "Sprout Outdoor Espresso" foran Kutchan Station. Ejeren, hr. Toge, elsker også skiløb og kajaksejlads, og der var gamle numre af "Fall Line" på hylderne bagerst, som jeg læste igennem. Jeg tænkte, at denne butik måske ville føre til nye muligheder eller hjælpe mig med at møde nogen. Så jeg begyndte at gå der regelmæssigt
──Jeg forstår
Mit første eventyr i vildmarken blev også taget af Toge-san fra Sprout. Jeg lånte alt mit udstyr undtagen mit tøj, støvler og rygsæk og besteg Mount Yotei i februar. Vejrudsigten var ikke god, men da vi tog på ski, klarede himlen klart op, og jeg kunne se hele vejen fra Niseko skisportssted nedenfor til byen Kutchan i det fjerne. Desuden var jeg i stand til at stå på ski i den fineste puddersne (*11). Når jeg ser tilbage nu, er det et mirakel, at jeg var i stand til at stå på ski under så gode forhold. Det var intenst på mit første eventyr i vildmarken, og jeg føler, at jeg fik den ultimative ilddåb
*4 [Color Sports Club]
Grundlagt i 2000 af Tomohiro Shakawa, er det Hakubas første backcountry-turservice. Sammen med Nisekos "Powder Company" er det en pioner i Japan som en guideservice, der udelukkende fokuserer på skiløb snarere end traditionel bjergskiløb.
*5 [i-nac (International School of Nature and Outdoor Activities)]
En specialiseret skole med fokus på udendørsaktiviteter beliggende i Myoko City, Niigata-præfekturet. Den tilbyder kurser i udendørs guidning, instruktion og udendørsundervisning, og udover fuldtidsansatte instruktører kan den prale af et fremtrædende og mangfoldigt udvalg af gæsteforelæsere, herunder feltspecialister som Daisuke Sasaki.
*6 [『END OF THE LINE』]
Udgivet i efteråret 2009. En dokumentarfilm i spillefilmslængde om Daisuke Sasaki, instrueret af fotograf Hiroyuki Yamada. Den er kendetegnet ved sin vægt på den visuelle skønhed af 16 mm-film og de mange kommentarer fra involverede personer. I øvrigt var jeg, Terakura, ansvarlig for interviewene.
*7 [Mighty Jamming]
Filmet og instrueret af Hiroyuki Nishio, også kendt som "jackie". Et freeski-filmmærke, der ikke holder sig til nogen bestemt genre, med hovedryttere som Taisuke Kusunoki, Toru Kawaguchi og Yoshiya Urata, der dækker alt fra puddersne og freeride til park og street jib.
*8 [Hiroyuki Yamada]
Startede sin karriere som snowboardfotograf og har arbejdet som cheffotograf for reklamer for topmærker som Panasonic og Toyota. Vinder af Japan Photo Award 2013. Arbejder i øjeblikket som fotograf og er lektor ved Nagaoka Institute of Design.
*9 [Gardwood]
Omkring en times kørsel syd for Anchorage, Alaskas hovedstad. En smuk by med udsigt over en afsidesliggende bugt. Det er baseby for Alieska Resort og også base for Chugach Helicopter, og er en populær ski- og snowboardby, der kan konkurrere med Valdez i popularitet.
*10 [Shin Otsuka]
Snowboardfotograf. Debuterede i 2010 med forsidebilledet til "Fall Line". Han fortsætter med at arbejde i Makari Village ved foden af Mt. Yotei om vinteren og i Tateyama om sommeren. I de seneste par år har han været stationeret i Tateyama Murodo om sommeren og arbejder som rypeobservatør.
*11 [Udsøgt puddersne i undervandssne]
Efter snefald lægger snedækket sig med tiden, men til gengæld bliver skiene mere responsive. Frisk puddersne, der synes at vare evigt, er fantastisk, men puddersne, der har lagt sig over tid og resulterer i endnu bedre skiegenskaber, er også udsøgt.
Han studerede under sit idol, Daisuke Sasaki, i Myoko,
og var dybt imponeret over de nordlige alper i Hakuba.
──Hvad var dit første indtryk, da du tilmeldte dig i-nac, en udendørs erhvervsskole, og mødte dit idol, Sasaki Daisuke?
Daisukes undervisning startede i andet år, men jeg havde mulighed for at hjælpe med hans Myoko-turné om vinteren i mit første år. Han havde tidligere givet mig en autograf på "THE END OF LINE", så det lader til, at han huskede mig og kaldte på mig
Det var første gang, jeg så Daisuke skate live, og det var chokerende. Det var som om, han var umenneskelig, næsten dyrisk. At se ham skate tæt på var mere kraftfuldt, end jeg havde forestillet mig. Det var fantastisk, som jeg havde forventet
Hvad studerer du på denne skole?
Det kursus, jeg tilmeldte mig, var Mountain Professional Department, et treårigt kursus, der giver dig mulighed for at opnå en kvalifikation som bjergbestigningsguide. Der var også andre kurser i mountainbiking, klatring, naturbeskyttelse og friluftsliv. Udover Daisuke var instruktørerne aktive guider og klatrere såsom Kuroda Makoto, Kato Naoyuki, Hantani Yasuhiro, Nakano Toyokazu og Masumoto Ryo, og både forelæsningerne og den praktiske træning var meget dybdegående
Kan jeg få en guidekvalifikation efter endt uddannelse?
I sidste ende tager de studerende eksamen for Japan Mountain Guides Association (*12), men der er også en skriftlig eksamen og en egentlig feltguideeksamen i deres tredje år, så de studerende er fritaget for det materiale, der er dækket af skolens pensum. Hvis de består disse eksamener, modtager de JMGA Certified Mountain Guide Stage II-kvalifikationen ved eksamen
──Havde du planer om at blive guide efter du var færdig med erhvervsskolen?
Lige siden jeg startede på erhvervsskolen, havde jeg ønsket at blive skiguide i offpist. Men før det tænkte jeg, at hvis jeg ville tjene til livets ophold som skiløber, skulle jeg perfektionere mit eget skiløb. Jeg kunne stadig blive officiel guide i fremtiden, men nu var det tid til at forbedre mit skiløb. Så jeg besluttede mig for at arbejde som medarbejder hos Color Sports Club i Hakuba, samtidig med at jeg stod på ski i Hakuba
Har du nogensinde overvejet at vende tilbage til Hokkaido for at stå på ski? Der findes også guidede skiløbere i Hokkaido
Jeg tænkte slet ikke over det. Jeg kom til Hakuba for første gang i sommersæsonen i mit første år på erhvervsskolen, og da jeg så de nordlige alper for første gang i mit liv, blev jeg chokeret. Jeg havde ingen anelse om, at der fandtes så fantastiske bjerge i Japan. Jeg troede, at dette var stedet for mig, så da sæsonen startede, købte jeg uden tøven et sæsonkort og begyndte at tage til Hakuba skisportssted
──Jeg forstår
I foråret på mit andet år havde jeg mulighed for at træne i Color Sports Club. Først deltog jeg i en Color-turné som gæst og spurgte Tone-san (※13), om jeg kunne træne der. Derefter medbragte jeg et essay, hvor jeg skrev mine passionerede tanker og formelt anmodede om at blive trænet der. Så jeg blev i min bil i Hakuba og deltog i Color Sports hver dag på turnéen
Er din rolle en haleguide?
Nej, bare den korte guide. Selvfølgelig fik jeg ikke løn, men jeg kunne låne personalebilletter til at dække omkostningerne til gondolen og liftkortene. Når jeg ser tilbage, tror jeg bare, det var min ungdom... (griner). Nå, men jeg tænkte, at jeg hellere ville gøre det end at fortryde det senere
──Hvorfor valgte du Color Sports Club?
Jeg faldt over en artikel om Color Sports Club i et blad og hørte om Tones aktiviteter. Jeg tænkte: "Åh, hvis der findes den slags mennesker, så burde jeg tage derhen."
I løbet af vinteren på mit andet år i gymnasiet var der også et prøvekørselsarrangement med Vector Glide i Niseko, og jeg havde de Cordova-ski på, som jeg havde fået af min folkeskolelærer. Det var åbenbart usædvanligt for en gymnasieelev at have Cordova-ski på, så Akiba-san (※14) kaldte på mig, og mens vi talte, sagde han til mig: "Hvis du skal på Myoko Technical College, er der en fyr ved navn Furuse Kazuya (※15) i Hakuba, og hvis du har muligheden, bør du stå på ski med ham."
Så da vi besluttede os for at arbejde i Hakuba, besluttede vi os for, at det helt sikkert var Color Sports Club, hvor Tone og Kazuya også er medlemmer
Klik her for "Del 2"
*12 [Japan Mountain Guide Association]
Den største bjergguideforening i Japan, kendt som "JMGA". Selvom det ikke er en national kvalifikation, er det reelt det mest anerkendte kvalifikationssystem for guider i Japan, der tilbyder forskellige kvalifikationer, herunder International Mountain Guide, og fungerer som et benchmark ved valg af en kvalificeret guide.
*13 [Tone-san = Tomohiro Shakawa]
Repræsentant for Color Sports Club. En pioner inden for Hakuba-skiløb i off-piste, som har åbnet adskillige ruter i Ushirotateyama-bjergkæden, ikke om foråret, men i den barske vinter. Han har også sat mange rekorder i første nedkørsel, der er blevet indskrevet i skihistorien, såsom på Fukaeri II Peak. Mange af de nuværende standardruter er hans ruter.
*14 [Akiba-san = Masayuki Akiba]
Producent og udvikler af Vector Glide, kendt for sine "fede racerski". "Cordova" var Vector Glides første model, og selv nu, mere end 15 år efter introduktionen, er det grundlæggende design uændret.
*15 [Kazuya Furuse]
Efter en lang historie som skibums i udlandet, herunder skiløb på klubbaner i New Zealand om sommeren og Jackson Hole om vinteren, bosatte han sig i Hakuba og blev skiguide hos Color Sports Club. Han blev selvstændig i 2020 og lancerede "Locus Guide Service".
[Redaktør + Forfatter]
Chikara Terakura
Efter at have arbejdet i 10 år hos Miura Dolphins, drevet af Yuichiro Miura, tilbragte han næsten 30 år for BRAVOSKIs redaktionelle afdeling, hvor han arbejdede med pukkelpister og freeskiing. I øjeblikket er han chefredaktør for "Fall Line", mens han også arbejder som freelancer for forskellige medier. Han har skrevet en interviewserie for bjergbestigningsmagasinet "PEAKS" i over 10 år.
Samarbejde: Sputnik Inc.